BRUXELLES: Grækenlands største fagforening for offentligt ansatte havde onsdag aften indkaldt til demonstration foran det græske parlament, hvor en ny upopulær reformpakke skulle stemmes igennem. Premierminister Alexis Tsipras havde flertal for reformerne, men splittelsen bliver stadig mere tydelig i Tsipras’ Syriza-parti, og forhandlingerne om et nyt hjælpeprogram skal overvinde svære udfordringer på kort tid.

I sidste uge måtte Tsipras have oppositionens støtte for at få den første af de krævede reformpakker vedtaget i parlamentet på grund af dissidenter i egne rækker, og det samme var tilfældet med den anden pakke reformer – af den græske retsplejelov samt nye regler for håndtering af banker i krise.

EUs økonomikommissær, Pierre Moscovici, meldte allerede onsdag middag ud, at Grækenland foreløbigt har leveret som aftalt, og at de egentlige forhandlinger om hjælpeprogrammet derfor nu er gået i gang. Planen er, at et nyt hjælpeprogram er forhandlet på plads »i anden halvdel af august.« Forhandlere fra de tre institutioner, EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF), den tidligere så forhadte trojka, er derfor på vej tilbage til Athen.

I praksis er deadline dog 20. august, hvor Grækenland skal betale et nyt stort lån tilbage til ECB på 3,2 mia. euro (ca. 23,8 mia. kroner), og det lægger et hårdt tidspres på forhandlingerne, der har taget længere tid i forbindelse med de to foregående hjælpeprogrammer til Grækenland.

Splittelse i Syriza

Udfordringerne er helt grundlæggende at blive enige om, hvilke yderligere reformer der er behov for, og hvor hurtigt de skal implementeres, samt at finde de op mod 640 mia. kroner, som Grækenland vurderes at få behov for over de kommende tre år.

Tsipras har efter den totale kovending, hvor han accepterede nærmest samtlige krav for at få sat gang i forhandlinger om et nyt hjælpeprogram, lignet en mand, der er villig til at sluge det meste, også selv om han betragter de krævede reformer som »dårlige« for Grækenland.

Problemet er imidlertid, at han løbende vil skulle have flertal til at få vedtaget nye reformer i det græske parlament, og uenigheden i Tsipras’ Syriza-parti er så stor, at en talskvinde for den græske regering ifølge græske medier onsdag medgav, at partiet kan blive splittet op. Tsipras er derfor nødt til at sikre sig et tempo i de kommende reformer, som han enten kan skaffe opbakning til, eller som han vil kunne »sælge« til befolkningen ved et eventuelt nyvalg.

Uenighed om gældslettelse

På den anden side af forhandlingsbordet har de øvrige eurolande og IMF til gengæld meldt klart ud, at programmet vil blive skruet sådan sammen, at der kun udbetales penge i takt med, at nye hårde reformer gennemføres. Det bliver derfor ikke nemt at blive enige på blot fire uger.

Selve rammen på de 640 mia. kroner er der også uvished om. Behovet er en fælles vurdering fra de tre institutioner, men direktøren for eurolandenes redningsfond European Stability Mechanism (ESM), Klaus Regling, har meldt ud, at ESM nok vil bidrage med omkring 375 mia. kroner.

Frem mod 2018 er der omkring 60 mia. kroner at hente i forventet overskud fra de græske statsobligationer, som ECB opkøbte tidligere under krisen, og Grækenland kan selv bidrage lidt med privatiseringer, der dog konstant har skuffet. Men selv med det indregnet er der brug for, at IMF bidrager med i omegnen af 200 mia. kroner i nye lån til Grækenland.

Det svarer til, hvad IMF har givet tilsagn om for perioden 2012-2016, men det var vel at mærke samtidig med, at eurolandene stillede mere end 1.000 mia. kroner til rådighed i det andet hjælpeprogram til Grækenland. Og IMFs direktør, Christine Lagarde, er under pres internt fra en stor del af IMFs 188 medlemslande, der ønsker at bruge færre ressourcer på Grækenland, fordi der er en hel del lande i verden, som har mere brug for hjælp.

Samtidig er eurolandene og IMF på kant med hinanden om behovet for at lette Grækenlands gældsbetingelser. IMF insisterer på en markant gældslettelse, som eurolandene i hvert fald ikke på den korte bane er villige til at diskutere, og slet ikke i det niveau, som IMF taler om.

Vanskelige forhandlinger venter derfor, men den gode vilje synes dog fortsat til stede. Ud over »ros« fra Moscovici fik Grækenland yderligere støtte, da ECB onsdag nok en gang hævede loftet for, hvor meget nødlikviditet den græske centralbank må stille til rådighed for de græske banker.