Der skal efter alt at dømme være nyvalg i Grækenland i utide. Et valg, der vil komme 18 måneder før tid, og som atter får kriselandet til at slå alarmerende ud på investorernes radar.

Det sker, efter at den konservative regering, anført af partiet Nyt Demokrati, i en tredje og afgørende afstemning mandag ikke lykkedes med at få flertal for dens kandidat til præsidentposten, den tidligere EU-komissær Stavros Dimas.

Stavros Dimas mønstrede 168 stemmer. 180 stemmer var krævet for en godkendelse i det 300-medlemmer store parlament i Athen.

Regeringens nederlag vil ifølge landets forfatning kræve en opløsning af parlamentet, og at premierminister Antonis Samaras udskriver valg, der efter al sandsynlighed vil finde sted i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Sådan lyder vurderingen fra flere analytikere.

Nederlaget har sendt bølger gennem de europæiske finansmarkeder. De græske aktier faldet umiddelbart efter afstemningen 11 pct. og trak børser i Spanien og Italien ned med 1 - 2 pct. Samtidig søger investorerne mod sikker havn, hvilket blandt andet skaber efterspørgsel på danske statsobligationer og har udløst ny bundrekord i renten, der har været nede på 0,851 pct.

Oppositionspartiet Syriza, der er venstreorienteret, står stærkt i meningsmålinger forud for det kommende valg, og dets EU-kritiske linje kan blive en udfordring for det fortsatte samarbejde med EU om økonomiske reformer. Det er netop bekymringen for det fremtidige forhold til EU, der får den politiske situation til at blinke rødt på investorernes skærme.

»Et valg kan meget vel betyde, at magten havner i hænderne på det venstreorienterede Syriza. Syrizas erklærede mål er at få genforhandlet Grækenlands gældsbetingelser og få tilbagerullet mange af de reformer, der er blevet gennemført de seneste par år«, skrev Nordeas markedsanalytikere i en kommentar forud for afstemning.

Flertallet af analytikere peger dog på, at den græske uro næppe vil sprede sig med samme voldsomhed som under eurokrisen i 2012. Dels fordi Syriza gennem de seneste måneder har udsendt mere forsonelige signaler i forhold til EU og dels på grund af de nødforanstaltninger, som EU har fået på plads siden.