Græsk minister advarer Tyskland om nazi-trussel
Grækenlands nye finansminister advarer nu sin tyske kollega, Wolfgang Schäuble, mod de kræfter, som de massive sparekrav mod grækerne vækker frem.
Grækenlands nye finansminister advarer nu sin tyske kollega, Wolfgang Schäuble, mod de kræfter, som de massive sparekrav mod grækerne vækker frem.
Alle med lidt kendskab til historien ved, hvordan den massive tyske armod efter Versaillestraktaten i 1919 var med til sikre Adolf Hitlers og hans nazistparti vejen til magtovertagelsen i 1933.
Skulle den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, have glemt sin historie, forsøgte hans nyvalgte græske kollega, Yanis Varoufakis, torsdag at hjælpe hukommelsen på gled i et opsigtsvækkende forsøg på at overbevise den tyske regering om nødvendigheden af at slække på de græske sparekrav.
Det skriver The Guardian.
»Ingen forstår bedre end menneskene i det her land, hvordan en alvorligt svækket økonomi kombineret med en rituel national ydmygelse og uendelig håbløshed kan få slangens æg til at udklækkes i et samfund,« lød det fra Yanis Varoufakis med henvisning til ikke blot til 1920erne og '30ernes tyske historie, men først og fremmest det højreekstreme græske parti Gyldent Daggry, der siden den græske gældskrises start er gået fra en opbakning på et par promille til omkring 6-7 procent af stemmerne ved de sidste to parlamentsvalg.
»Når jeg kommer hjem i aften, vil jeg være i et land, hvor det tredjestørste parti ikke er et nynazistisk parti, men et nazistisk parti,« sagde han.
Bemærkningerne faldt på en pressekonference torsdag, efter at den tyske og græske regering på et møde havde »enedes om at være uenige,« som Wolfgang Schäuble formulerede det. Tyskland og Grækenland står, efter at det venstreorienterede Syriza-parti i forrige uge vandt det græske parlamentsvalg, skarpt over for hinanden i kampen om at definere en fremtidig økonomisk politik i Europa.
Hvor den konservativt ledede tyske koalitionsregering står fast på de græske sparekrav, vil Yanis Varoufakis, der har defineret sig selv som en »libertær marxist«, i stedet have omlagt Grækenlands enorme gæld, så landet skal betale mindre i rente, bruge flere penge i staten end aftalt, og have Den Europæiske Centralbank til at stille garantier for de græske banker på kort sigt. Til gengæld vil Grækenland gennemføre reformer til bekæmpelse af korruption og skatteunddragelse i landet. Og det kan blive svært at nå til enighed om med Tyskland, der er det land, der har postet flest penge i den stabiliseringsfond, som Grækenland har lånt penge fra.
»Vi skal forstå at værdsætte deres anstrengelser i denne situation, og frem for alt skal vi påskønne de fremskridt, som Grækenland har opnået i de senere år. Samtidig må vi imidlertid sige, at de bagvedliggende grunde og årsagen til den vanskelige rejse, der skal gennemføres af Grækenland, skal findes i Grækenland, og ikke uden for Grækenland, og bestemt ikke i Tyskland,« sagde Wolfgang Schäuble.
Det tyske budskab til trods blev Yanis Varoufakis efterfølgende modtaget af tusinder af grækere, der var gået på gaden for at vise deres støtte til venstrefløjspartiets forhandlinger med landets kreditorer. Som Yanis Varoufakis formulerede det som modsvar til den tyske finansministers bemærkning om, at de var enige om at være uenige: »Vi nåede ikke til enighed, for det lå aldrig i kortene, at vi skulle.«