Stadigt flere østberlinere strømmer til grænseovergangene ved Berlin-muren efter den overraskende nyhed om, at alle østtyskere »fra nu af« kan rejse frit til Vesttyskland. Det meddelte Politbureauets medieansvarlige, Günter Schabowski, på et pressemøde i Østberlin for kort tid siden.

Indtil videre er det dog ikke lykkedes nogen at krydse grænsen.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

I første omgang bliver de tilstrømmende mødt med tavshed af grænsevagterne, der tilsyneladende ikke har modtaget meldingen om de nye rejseregler. I stedet bliver folk bedt om at tage hjem og vente med at krydse grænsen til i morgen.

Det ser dog ikke ud til, at de fremmødte er indstillede på det. De har hæftet sig ved de udtalelser, som Politbureauets medieansvarlige, Günter Schabowski, kom med på et pressemøde tidligere på aftenen. Her slog han fast, at de nye regler er trådt i kraft omgående.

Nyhederne fra den østtyske side af muren er også nået også frem til den vesttyske TV-udsendelse Tagesschau.

Se Tagesschaus TV-indslag her.