Også udvalgsvarer som tøj, sko og isenkram er i stigende omfang genstand for grænse­handel. Skatteministeriet har for et års tid siden opgjort omfanget af grænsehandel til 12 mia. kr. om året, hvis alle vare­typer regnes med.

I den digitale verden handler danskerne ligeledes flittigt over grænserne. Sidste år blev der købt varer i udenlandske netbutikker for ni milliarder kr. Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) anslår, at danskernes indkøb i udenlandske netbutikker vil stige til 46 mia. kr. i 2020, fordi navnlig den yngre generation efterhånden fortrinsvis handler på nettet. Men det er kun i beskedent omfang, at udenlandske netbutikker opkræver moms til den danske stat, som de ellers er forpligtet til, hvis de vil overholde dansk lovgivning. Danske netbutikker som Saxo.com, der sælger bøger, har allerede taget konsekvensen af de ulige konkurrence­vilkår. De flytter deres netbutikker til f.eks. Luxembourg, hvor skatter, moms og punktafgifter er lavere. Grænsehandelens omfang er et spørgsmål om priselasticitet og praktiske muligheder. Jo større prisforskel, desto mere grænsehandel. I dag betaler det sig at grænsehandle, selv om man skal køre til grænsen helt fra Skagen. I Østdanmark, hvor vi skal betale broafgifter for at grænse-handle, er omfanget af grænsehandlen overskuelig. Til gengæld handler østdanskerne mere på nettet end vestdanskere.

En mindre nedsættelse af afgifterne nu kan næppe skade. Men den får nok heller ikke den store effekt. Kun i sammenhæng med en langsigtet plan for at begrænse det danske skatte- og afgiftstryk giver den mening.

I de aktuelle forhandlinger om udformningen af regeringens vækstplan spiller grænsehandlen en betydelig rolle. De borgerligere oppositionspartier og en række erhvervsorganisationer vil have afgifterne på slagvarer som øl og sodavand reduceret for at begrænse grænsehandlen og skabe flere arbejdspladser i Danmark. En sådan nedsættelse vil utvivlsomt gavne især de små bryggerier, der fremstiller specialøl. Men spørgsmålet er, hvor meget grænsehandlen kan reduceres, hvis lettelsen kun bliver beskeden. Og om de penge, der bruges til formålet, kan gavne erhvervslivet og beskæftigelsen bedre på anden måde. Det må parterne i de aktuelle forhandlinger analysere og afveje.

Dybest set er den stigende handel over landegrænserne et udslag af, at det danske omkostningsniveau er blevet alt for hårdt drevet frem af høje skatter og en for stor og dyr offentlig sektor. Derfor skal den danske velfærds-model trimmes. Det kan kun ske over en årrække. Regeringen har så småt taget fat på opgaven med sine reformer, men der skal meget mere til. De besparelser, der kommer ud af denne helt nødvendige øvelse, kan så fordeles på indkomstskattelettelser og moms­reduktioner som det økonomisk er mest hensigtsmæssigt. En mindre nedsættelse af afgifterne nu kan næppe skade. Men den får nok heller ikke den store effekt. Kun i sammenhæng med en langsigtet plan for at begrænse det danske skatte- og afgiftstryk giver den mening. Og en sådan plan har vi endnu til gode at se.