Spørgsmålet om grænsekontrol lægger op til armlægning mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

DF forlanger, at konstant, tydelig kontrol ved Danmarks grænser igen skal blive en realitet. I 2011 var det en stor symbolsk sejr for partiet, da kontrollen blev genindført under den daværende VK-regering. Og protesterne fra EU-kommissionen og Tyskland gjorde næppe sejren mindre.

Men Venstre afviser, at permanent grænsekontrol genindføres, hvis blå blok vinder valget i morgen.

»Vi vil ikke være med til at genindføre grænsebomme - det har vi sagt meget klart og tydeligt,« siger Karsten Lauritzen, Venstres retsordfører.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, påpeger, at Venstre før har stemt for grænsekontrollen.

»Det er ikke sådan, at vi stiller ultimative krav, men man skal have set meget dårligt efter, hvis man ikke forstår, at Dansk Folkeparti med mener med stort, at der skal indføres grænsekontrol,« siger Skaarup og tilføjer:

»Vi forventer også, at vi igen kan finde en løsning på det.«

I Politiken advarer Tysklands ambassadør Claus Robert Krumrei i dag mod at indføre grænsekontrol, der generer trafikken mellem Danmark og Tyskland. Han påpeger, at tyskerne - ligesom danskerne - har vænnet sig til at kunne arbejde, handle og holde ferie på tværs af grænser og uden komplikationer.

Ifølge EU-reglerne må medlemslandene ikke opstille betjente permanent ved grænsen. Det er heller ikke afgørende, betoner Venstres Karsten Lauritzen, om betjentene og tolderne arbejder ved grænsen eller i de bagvedliggende områder. Det vigtigste er, at grænseoverskridende kriminalitet stoppes.

Samtidig er Venstre villig til at undersøge, hvordan permanent kontrol harmonerer med Schengen-reglerne.

»Men jeg tror ikke, at det kan rummes indenfor EU-reglerne. Og hvis det kan rummes, har vi sagt klart nej til grænsebomme. Men hvis Dansk Folkeparti gerne vil have det undersøgt, vil vi ikke stille os i vejen for det. Det vil også sikre os et fagligt grundlag for den politiske forhandling.«

Det er indlysende, at grænsebomme har en stor symbolske betydning. Er den betydning set med Venstres øjne positiv eller negativ?

»Jeg tror, det kommer an på, hvem man spørger - også i Venstre,« siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

»Jeg er ikke så optaget af symbolik, men af at vi stopper kriminelle, som udnytter arbejdskraftens frie bevægelighed, der er en af EUs grundpiller. Men uanset hvad vi gør, vil der være udfordringer med grænseoverskridende kriminalitet.«

En meningsmåling, som YouGov foretog for Tænketanken Europa, viste i foråret en splittet dansk befolkning i spørgsmålet om, hvorvidt den permanente grænsekontrollen skal genindføres: 44 pct. af de adspurgte svarede ja, mens 45 pct. sagde nej.

Bag de svar gemte sig demografiske og geografiske forskelle. Eksempelvis var jyder mere tilbøjelige til at ønske sig grænsebomme end københavnere. Og mens 32 pct. af de 18-29-årige ønskede permanent grænsekontrol, var det et ønske hos 51. pct. af de 45-59-årige.

Spørger man DFs Peter Skaarup har grænsekontrollen både symbolsk og praktisk betydning:

Dels sender det bevogtningen et signal om, at Danmarks grænser markeres tydeligt.

Dels vil de permanent opstillede toldere i langt højere grad kunne opsnappe både biler på vej ind i landet, som smugler f.eks. narkotika og mennesker, og mennesker på vej ud med bl.a. tyvekoster.

Selve modellen, som DF forlanger af en eventuel borgerlig regering, skal ikke forstås som »en camping-bom, der skal hæves og sænkes«. Det svarer i stedet til det, man kender fra ture over Øresund, hvor toldere på den svenske side af grænsen ofte vifter biler ind til siden. Langt de fleste biler vil ifølge Peter Skaarup passere den danske grænse uforstyrret, men alle vil være nødt til at sænke farten.

»Tanken er, at det skal svare til en biograf, hvor man kontrollerer billetterne,« siger Peter Skaarup.

Og det kommer Venstre og Dansk Folkeparti formentlig til at tale meget mere om, hvis blå blok i morgen vinder valget.