Berlingske Tidende begyndte i sensommeren at kigge nærmere på Plum-fonden, der blev stiftet af arven fra Lise Plum. Hun var en af de mest fremtrædende aktivister herhjemme i 1960erne og 70erne. Men hun var tillige millionarving til en stor bestemmende aktiepost i den internationale betonkoncern H+H og ønskede at skænke sin formue til de mærkesager, som lå hendes røde hjerte nær: menneskerettigheder, økologi, ikke-voldelig konfliktløsning og demokratisk medleven.

Fonden har betænkt formålene med flere millioner kroner gennem årene siden Lise Plums død i 1993 og fondens stiftelse i 1997. Men Berlingske Tidende kunne dokumentere, at en stor del af pengene også er brugt på årelange slagsmål i ejerkredsen af H+H, til bestyrelsesmedlemmernes egne projekter og til at betale fondens altdominerende skikkelse, den københavnske advokat Christian Harlang, som indtil for nylig bestred flere forskellige hverv i og på vegne af fonden: Han var dens direktør, bestyrelsesmedlem, advokat, husvært og repræsentant i bestyrelsen for H+H. For det arbejde modtog han i perioden fra 2005 til og med 2008 ca. 4,5 millioner kroner.

Da Berlingske Tidende afslørede forholdene i fonden i august, kulminerede sagen med et offentligt slagsmål, hvor det føg om ørene med trusler om politianmeldelser og injuriesager. Sideløbende kunne vi afsløre, at fondens formue i den seneste tid er smuldret væk.

Udgangen på hele balladen blev en fyring af Christian Harlang som direktør og administrator for fonden. En fyring, som Civilstyrelsen har blåstemplet.

Men slagsmålet mellem familierne har sammen med byggekrisen været med til at tvinge H+H i knæ. Betonkoncernen havde brug for friske kontanter for at overleve.

I oktober og november kulminerede processen med et drama for åbent tæppe. Et drama som endte med, at en række danske pensionskasser nu pumper knap en halv milliard i H+H, mens Plum-fonden og Riis-Hansen Gruppen endegyldigt vinker farvel til magten i betonkoncernen.