I 2006 lagde fire italienske børn en video filmet med en mobiltelefon op på Googles videotjeneste, Google Video (senere Youtube). I filmen kunne man se drengene mobbe en femte dreng, der lider af autisme - og i det øjeblik, videoen blev lagt på YouTube, begyndte en langvarig sag, der først kulminerede i går, da det kom frem, at en italiensk domstol har frikendt tre Google-chefer for medansvar i sagen.

De tre ansatte var ellers blevet idømt et halvt års fængsel i 2010 - og sagen var principel, fordi den handler om meget mere end den autistiske dreng og børns mobning, men også om, hvem der har ansvaret for de ting, folk lægger på nettet.

Hvem skal holde øje

Google har som så mange andre gennem tiderne argumenteret for, at den, der stiller en tjeneste, som alle kan bruge, til rådighed på nettet, ikke kan gøres direkte ansvarlige for indholdets lovlighed. I den pågældende sag har Google sågar hjulpet de italienske myndigheder med at opklare drengenes identitet, så de kunne drages til ansvar for deres handlinger.

Videoen nåede dog at ligge frit fremme på nettet i månedsvis, inden Google blev opmærksomme på den og fjernede den.

Frikendelsen af de tre Google-chefer skete i december, men først i går blev dommen frigivet til offentligheden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der også har kigget nærmere på dommens indhold. Heri lyder det, at:

»en forpligtelse over for internetselskabet om at forhindre den ærekrænkende offentliggørelse, ville pålægge det samme selskab at lave forebyggende filtrering af alle data, som bliver lagt op overalt på [Googles] tjenester, hvilket ville ændret deres funktionalitet.«

EU-tyfoner

Selv om Google vandt denne specifikke sag, bliver selskabet nu ramt af den ene juridiske EU-tyfon efter den anden. EU arbejder på højtryk for at få færdigbehandlet et moderniseret sæt regler, der skærper EU-borgernes rettigheder i en gennemdigitaliseret verden - og i dette regelsæt er det tydeliggjort, at forbrugerne selv bestemmer over de data, de lægger ind på tjenester som netop Google, Facebook og utallige andre.

Med definitionen af ejerskabet til data følger også den meget omtalte ret til at blive glemt - altså slettet - fra nettet, og netop en sag i dén kategori ramte tidligere i denne uge EUs højeste retsinstans, EU-domstolen.

Sagen, der stammer fra Spanien, er af lige så principiel karakter som sagen om den autistiske dreng. Det er en sag, der handler om en spansk mand, der googlede sig selv og fandt et link til en rubrikannonce fra en avis, hvori det kundgøres, at mandens hus skulle på tvangsauktion, fordi han havde misset sine betalinger til sygesikringen.

Sagen mellem det spanske datatilsyn og Google handler om mandens ret til at få oplysningen slettet fra Googles søgeresultater, skriver Reuters.

Sagen er kompleks, og de spanske myndigheder hævder, at manden ifølge europæisk lov har ret til at få oplysningen slettet, fordi den krænker hans privatliv - og sagen er af principiel karakter, fordi den også generelt omhandler europæiske borgeres rettigheder over for amerikanske internetvirksomheder.

Jo, I skal, nej, vil skal ej

En spansk domstol har tidligere givet manden medhold, og nu rammer sagen EU-domstolen. Et af de centrale spørgsmål der skal belyses, er, om det er nødvendigt for EU-borgerne at lægge sag an ved amerikanske domstole, eller om en europæisk dom er tilstrækkelig.

På sin egen blog har Google afvist kravet, fordi oplysningen fortsat ligger på avisens hjemmeside, og det har skabt grobund for en større principiel sag om definitionen af begrebet privatliv, og hvor grænserne går. Google har følgelig nægtet at slette oplysningen med henvisning til, at det kan sætte gang i en større bølge af lignende krav, og at sagen i sidste ende handler om retten til det frie ord.

Flere sager på vej

Imens kører dog en række andre sager, herunder den meget omtalte sag om Googles samkøring af betingelser og databaser, der vakte stærk harme blandt privatlivsentusiaster for et år siden. Dengang meddelte Google, at selskabet ønskede at gøre det mere enkelt og transparent at være bruger af Googles tjenester, hvorfor selskabet valgte at indføre ét samlet sæt betingelser.

Samkøringen betyder dog også, at Google får bedre overblik over de mange data, folk lægger ind - og det kan Google bruge til endnu mere præcist at målrette annoncer til de enkelte brugere.

Det var et skridt, der hurtigt fik de europæiske databeskyttelsesmyndigheder på hælene - og reaktionen var i første omgang at give Google en buket af gode råd om, hvordan selskabet kunne ændre betingelserne, så de igen flugtede med EUs regler på området. Googles reaktion var dog ikke tilfredsstillende for EU, der nu har varslet en større offensiv mod Google til sommer.

Googles svar har indtil videre været afventende, og Google har tidligere erklæret over for B.dk, at selskabet overholder gældende lov i EU.

De sidste ugers mange Google-nyheder spænder også over et nyt initiativ fra Google, der vil forsøge at gøre Facebook kunsten efter på et område, der ellers er lettere kontroversielt. 

Log ind med os

Mange tjenester på nettet, f.eks. Spotify, Endomondo og Netflix tilbyder folk at logge ind på deres sider via deres Facebook-brugernavn og password. Dermed tillader de dog ofte samtidig tjenesten at poste detaljer om deres musikforbrug, løbeture eller filmforbrug i deres Facebook-feeds, hvilket effektivt sætter Facebook i stand til at samle data op om, hvad brugerne laver, selv når de ikke engang er logget ind på det sociale netværk.

Googles søgemaskine er i øjeblikket forment adgang til at indeksere den slags data - og derfor har Facebook som markedsleder fået et forspring på social søgning, hvilket selskabet for nylig udnyttede, da de lancerede en søgemaskine baseret på netop de sociale data i Facebooks egne databanker.

Google vil nu forsøge at få flere webtjenester til at integrere det sociale netværk Google+, så man kan logge ind via det på samme vis som hos Facebook.