Kristian Leth elsker noget, han ofte føler, han skal forsvare. Han er vild med fantasy og science fiction. Det lyder måske ikke så kontroversielt, men det er det. I hvert fald bliver det ikke set som lødig litteratur for voksne, mener forfatteren.

I et blogindlæg på sit forlags hjemmeside spurgte forfatteren for nylig: »Hvornår går det op for det litterære Danmark, at det går glip af nogle af de mest spændende værker i samtidslitteraturen?«