Tillykke til Peter Taksøe-Jensen med den udenrigspolitiske udredning, som offentliggøres i dag, mandag. Hoved­konklusionen kender vi. Taksøe udtalte allerede i januar, at Danmark skal have en interessebaseret sikkerheds- og udenrigs­politik. Hvad betyder det egentlig?

Ifølge Taksøe har dansk sikkerhedspolitik brug for fokusering, prioritering og fleksibilitet. Danmark skal beslutte, hvad der er need-to-do og nice-to-do, og rapporten kommer med anbefalinger til, hvordan politikerne bedst varetager Danmarks interesser – frem for hele verdens interesser.

Danmark skal fokusere på nær­områderne. Indsatser, uden betydning for danske interesser, bør neddrosles. Omvendt bør Arktis, ifølge Taksøe, prioriteres. Flere lande har fokus på det kolde nord, og vi oplever også øget russisk aktivitet i Østersøen. Ruslands aggressioner mod NATO og Danmark tager til, og det er her, Taksøes rapport bliver virkelig interessant.

For selv om vi har fokus på det nære, er der én ting, der er utrolig vigtig at huske: Vi er ingenting uden NATO. Vi har et effektivt forsvar i Danmark, men vi har på ingen måde muskler til at forsvare os selv. Alligevel har der den sidste tid været ivrig debat om, hvorvidt Danmark bør bidrage til NATOs missilskjold, og indkøbet af nye kampfly har både politikernes og befolkningens interesse.

Her er forargelsen over de summer, der bruges på udstyr til NATO, til at tage og føle på. Der er bare noget helt essentielt, vi aldrig må glemme, nemlig at det i virkeligheden ikke er NATO, vi bruger vores penge på. Det, vi bruger vores knappe ressourcer på, er aktivt at dyrke og pleje forholdet til NATO og USA. Det er slet og ret vores forsikring, det handler om, den dag det brænder på. Og det har den helt naturlige konsekvens, at vi som nation skal bidrage til NATO – for vores egen skyld.

At sætte NATO først er ikke ens­betydende med, at vi vælger Danmark fra, som nogen indikerer. Tværtimod. Taksøes ord er yderst rammende: »Sammenhængskraften, opbakningen og solidariteten om det fælles forsvar i NATO er en helt afgørende grundsten for dansk sikkerhed.«

Der er ingen tvivl. Danmark bør stoppe med at springe over, hvor gærdet er lavest. NATO er need-to-do. Lad os i stedet diskutere, hvordan vi bedst og mest effektivt kan bidrage til NATO, fremfor hvordan vi kan spare mest muligt. Det gælder både indkøb af kampfly og opgradering af de danske fregatter. Vælg de bedste og mest effektive løsninger. Drop kostbare opgraderinger, der ikke løser opgaven, når Danmark rent faktisk kan tilbyde NATO unik dansk teknologi. Det vil styrke forholdet til NATO, og det vil give forsvaret den fleksibilitet, som både forsvarsministeren og Taksøe efter­spørger.

Sikkerhed koster penge. Og det er for sent at betale, når ulykken er sket. Danmarks investering i NATO er en investering i dansk sikkerhed og et glimrende eksempel på interessebaseret udenrigspolitik. Jeg er sikker på, at politikerne er helt med på, at det er need-to-do, når de sætter sig ved bordet for at forhandle det nye forsvarsforlig.