Gider du egentlig være gift med dig selv? Ja, det er ikke mig, der spørger, det er TV 2. Hvis det er gået nogens næse forbi, så har DR netop toppet seerlisterne med »Gift ved første blik«, og den konkurrerende station må jo så se, hvad de så kan komme op med som en form for modsvar. Er der noget, der interesserer danskerne, så er det tilsyneladende sex og samliv, for drømmen om at sejle i under den hvide bro mod solnedgangen lever og har det godt, selv om så få er i stand til at praktisere den.

Resultatet af anstrengelserne er blevet til en blend af den velafprøvede formel »stroppetur i vildmarken med BS« og den slags samlivsprogram, der går helt tæt på de medvirkendes mere eller mindre skrantende parløb. Med mulighed for identifikation, sympati og eller forargelse foran skærmen.