Forældre, klubmedarbejdere, Ungdommens Uddannelsesvejledning og en lang række frivillige, lokale aktører skal nu inddrages for at få flere unge i udsatte boligområder til at tage en uddannelse.

Nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at andelen af indvandrere og efterkommere mellem 16 og 19 år, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er faldende. I skoleåret 2010-2011 var andelen for indvandrere 46 procent mod 49 procent sammenlignet med skoleåret før, mens andelen af efterkommere i gang med en ungdomsuddannelse er faldet til 55,9 procent fra 57 procent. Begge grupper halter altså bagefter danske unge. Resten er i gang med et grundskoleforløb eller en videregående uddannelse - eller er slet ikke i uddannelse.

Minister for børn og undervisning Christine Antorini (S) og minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), står bag planen, der primært skal motivere de 13-20-årige unge med anden etnisk baggrund end dansk til at tage en ungdomsuddannelse. Hjælpen skal foregå i deres nærmiljø, og Ministeriet for Børn og Undervisnings særlige konsulentteam »Brug For alle Unge« sætter gang i en række uddannelsesrettede aktiviteter i de udsatte boligområder.

Bl.a. vil de inddrage de unge i planlægningen af deres egne fritidsaktiviteter, engagere dem i fælles projekter i boligområderne og i aktiviteter, der giver de unge personlige og sociale kompetencer.

- En stor del af vores etniske medborgere er samlet i de udsatte boligområder, og vi ved, at deres mobilitet er lav. Derfor skal vi hjælpe dem dér, hvor de bor, siger Carsten Hansen og understreger, at uddannelse er adgangsbilletten til et godt liv.

- Det er vejen ud af kriminalitet og overførselsindkomst. Derfor er det også vigtigt, at de unge tager en uddannelse, og at forældrene bakker op. Også i familier som ikke har en tradition for at tage en uddannelse, siger han.

Målet er 95 procent

I første omgang koncentreres indsatsen i Haraldsgadekvarteret, der består af Mjølnerparken og Aldersrogade, på Ydre Nørrebro i København med ca. 10.000 beboere fra 30 nationaliteter. Områderne er begge på Social- og Integrationsministeriets såkaldte ghettoliste, der defineres ud fra bl.a. graden af kriminalitet og andelen af beboere i job.

I forvejen er der et større byfornyelsesprojekt i gang med bygning af baner til basketball, street soccer og BMX-cykler, ny gadebelysning og plantning af træer. Projektet ventes at koste i omegnen af 100 mio. kroner, der kommer fra hhv. Københavns Kommune, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, private fonde, grundejere, virksomheder og foreninger.

Ifølge Steffen Boel Jørgensen, forretningsfører i Lejerbo, der administerer en lang række almene boliger i Haraldsgadekvarteret, er kvarteret lige nu relativt roligt, og han mener - på mange måder, det er rigtigt at sætte ind med mere uddannelse til de unge.

- Men jeg er ikke sikker på, at det giver alle unge på Nørrebro et bedre liv at tage en uddannelse. Det er typisk sådan, at enten vil de unge være advokat eller invalidepensionist. Men man kunne også få dem til at vælge noget midtimellem. Man kan også gå i lære som tømrer eller elektriker, siger Steffen Boel Jørgensen.

Ud af de personer, som i 2010 var 25 år, havde 77 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. For kvinderne var det godt 80 procent mod 74 pct. for mændene. Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.