Mennesket har forsøgt at fortrænge skadedyr i århundreder. I fremtiden vil sygdomsbefængte skadedyr som malariamyggen kunne udrydde sig selv – med en smule hjælp fra menneskene.
Forskere forestiller sig, at man inden for ti år vil sætte en særlig form for myg ud i naturen. Myggen har et gen, der meget hurtigt kan brede sig til alle dens artsfæller. Når en han- og en hunmyg med genet mødes, bliver deres »dørtre« ufrugtbare. Inden for få myggegenerationer vil populationen kollapse. Det er forskernes håb, at brugen af den genmodificerede myg kan undertrykke malariasygdommens yndlingstransportør, anopheles-myggen, så meget, at malariaparasitten ikke kan overføres og uddør. Måske vil malariamyggen også selv uddø.