»Det er Peter,« lyder det, når telefonen tages i det jyske på godset Quistrups officielle telefonnummer.
Ikke så mange dikkedarer og falbelader hos dagens 70-årige, erhvervsmanden, hofjægermesteren og kammerherren Peter Skak Olufsen, der til enhver tid foretrækker at blive kaldt landmand.
Tingene skal siges kontant og ligeud, og det har han gjort i alle de foretagender og bestyrelser, der gennem årene har draget nytte af hans viden. Fra nærliggende B&O, hvor han nedlagde sin post i sidste måned som den sidste repræsentant for stifterfamilierne Bang og Olufsen, til Hedeselskabet og til den nuværende bestyrelsespost i JP/Politikens Hus, hvor han på tiende år tager sine meningsudvekslinger med den lige så åbenhjertige formand Jørgen Ejbøl.
Og Peter Olufsens rolle ikke at forglemme i familiens i generationer indlevede vestjyske afvandingsprojekt Fiil Sø A/S startet dengang, da samfundet stadig skulle vinde indad, hvad tabtes udad.
»Jeg havde dobbelte følelser, da vandet forrige søndag blev lukket ind igen i det tørlagte område. Det var dels et farvel til et projekt, min far fuldførte, og hvor min fødsel 1942 er nævnt i bestyrelsesprotokollen. Fordi min far nemlig af den grund ikke kunne møde op den dag. Og dels er der glæden over, at området via Aage V. Jensens fond nu er givet tilbage til den natur og det fugleliv, jeg også holder så meget af.«
Det var faders vilje
Men det var oprindelig jurist, den unge Peter Olufsen ville være. Det syntes faren Aksel Olufsen, herren på Quistorp, aldeles ikke om. Så han og flinkeskolen vandt. Det blev til en uddannelse som agronom på Landbohøjskolen og premierløjtnant. Og undervejs til et giftermål med gymnasiekæresten Susanne i håbet om, at de to kunne nå at se verden efter afsluttede uddannelser.
Men forpligtelsen nok engang - faders vilje. De to havde straks at rykke ind på Quistrup basta som juniorparret, der stod for driften, mens faren troede, han stadig skulle bestemme det hele. Det varede et år. Ikke altid let at være to generationer under samme tag. Den problematik vender vi tilbage til.
Onklen, Svend Olufsen, som sammen med Peter Bang grundlagde B&O, døde tidligt af blindtarmsbetændelse, og næste geled rykkede ind i bestyrelsen. Først faren, siden Peter, der i formandsstolen tog op- og nedturene med kontenance og overblik senest som menigt bestyrelsesmedlem.
Kammerherre med beundrer
Og så er der tjenesterne ved Hoffet som kammerherre, når nye ambassadører skal ledsages og forestilles for Majestæten. Dem nyder han med karet og gardehusarer og det hele. Og andre nyder det åbenbart også:
Da Peter Olufsen en dag stod i hallen på Marriot Hotel i sin røde kammerherreuniform med den gyldne nøgle bagpå, gik en mand omkring ham flere gange med beundrende blik.
»Til sidst kom han hen og sagde på klangfuldt svensk: Hvor er det godt, at I danske har bevaret nogle gode og festlige traditioner, for hjemme hos os er det hele blevet så trist og kedsommeligt...«
Den travle hverdag er bestyret hjemme fra kontoret på Quistrup, som han deler med sin sparringpartner og ergoterapeutuddannede ægtefælle. Her har de kunnet tæmme sommerfuglene i maven, når de truede med at vokse til svaner. Og hjemmekontoret har gjort, at livet med de fire børn i opvæksten ikke er blevet understimuleret.
Generationskløft udjævnes
Klanen er vokset med 12 børnebørn, og yngste søn, advokat Janus Skak Olufsen overtog godset for fem år siden og er også rykket ind på Quistrup.
Men her er sket noget, fortæller senior med stort smil.
»Vi har lært noget. Nu kan generationerne meget bedre leve under samme tag. Før i tiden var adgangen mellem de to boliger på godset blændet. Nu er der fælles hall med en ulåst dør mellem familierne. Men man banker høfligt på, når man besøger hinanden.«
Samvær med pli.
Dørene står på vid gab i dag kl. 13-17 hos både senior og junior på Quistrup, hvor der udover gæstfrihed bydes på lækkerier baseret på lokale råvarer.