Kun få af de meget kontroversielle aftaler med den israelske stat, som det internationale sikkerhedsfirma G4S har, bliver siet fra indtil 2015. Det erfarer organisationen Danwatch, der gennem længere tid har undersøgt G4S samarbejde med den israelske stat.

Afsløringerne af G4S forretninger på Vestbredden har tidligere fået danske kunder som Københavns Kommune til at ønske sig ud af deres samarbejde med sikkerhedsvirksomheden. For at imødegå den kritik, frasorterer G4S nu nogle af sine aftaler med de israelske myndigheder.

»Vi vil ikke gå i detaljer med, hvor aktiviteterne er placeret. Men jeg kan oplyse, at det drejer sig om et fængsel, en politistation og en række checkpoints på Vestbredden,« siger Adam Mynott, kommunikationsdirektør i G4S.

Årsagen til beslutningen er et nyt syn på kontrakterne.

»De opsagte aftaler passer ikke længere ind i vores etiske og moralske værdisæt,« siger Adam Mynott.

Aftalerne, der altså først slutter i 2015, indebærer blandt andet service af overvågningsudstyr som scannere og videokameraer, oplyser G4S.

At G4S trækker sig fra visse kontrakter på Vestbredden, finder flere menneskerettighedsorganisationer glædeligt.

»Jeg synes, at det er godt skridt, at G4S trækker sig fra et åbenlyst samarbejde med de israelske myndigheder på Vestbredden,« siger Marc Schade-Poulsen.

Han er direktør i sammenslutningen EMHRN, der repræsenterer en lang række menneskerettighedsorganisationer i Europa og Mellemøsten. Også i Amnestys Internationals danske afdeling, bliver G4S beslutning godt modtaget.

»Det er positivt, at G4S efter lang tids pres fra mange NGOer har valgt at trække sig fra opgaver for den israelske stat,« siger Sanne Borges, chefkonsulent for menneskerettigheder og erhverv i Amnesty Internationals danske afdeling.

Både Marc Schade-Poulsen og Sanne Borges understreger, at de ikke mener, at G4S har gjort noget ulovligt i forbindelse med deres kontrakter med de israelske myndigheder.

Bliver på Vestbredden

Hvilke kontrakter G4S helt præcist trækker sig fra, oplyser en ansat over for Danwatch. Det drejer sig om Ofer-fængslet, som huser palæstinensiske fanger, hovedkvarteret for Israels politi i det såkaldte E-1 område på Vestbredden, og en række checkpoints nær Israel. Men det betyder ikke, at G4S er færdig på Vestbredden.

Firmaet har fortsat aftaler med en række private og kommercielle aktører i området, og dem agter man at fastholde også efter 2015. Berlingske kunne tilbage i 2010 afsløre, at G4S efter års afholdenhed igen var tilbage på Vestbredden. Blandt andet med bevæbnede vagter, der sørger for sikkerheden omkring israelske bosættelser. Adam Mynott ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt G4S fortsat bruger bevæbnede vagter, eller hvad virksomhedens opgaver helt konkret er for deres kunder.

»Vi yder service til alle dele af samfundet på Vestbredden, og ikke kun bosættelserne. Derfor fortsætter vi med de kontrakter,« siger Adam Mynott.

Trods at G4S ikke tager del i ulovligheder eller bryder internationale konventioner ved at arbejde i området, er det problematiske kontrakter, fastslår Marc Schade-Poulsen.

»Vestbredden indeholder illegale bosættelser og ved at arbejde for supermarkeder og banker, støtter man også koloniseringen af området. Bosættelserne er i henhold til Geneve-konventionen ikke tilladte,« siger Marc Schade-Poulsen.

Fortsat fængselskontrakter

Selv om at G4S stopper deres samarbejde med et israelsk-drevet fængsel på Vestbredden, så dropper G4S ikke kontrakterne på serviceydelser til tre andre fængsler, der ligger i Israel. Men det burde man, mener Amnesty International, for G4S påtager sig et moralsk ansvar ved at tjene penge på fængsler, hvor palæstinensere sidder indespærret.

»Vi finder det bekymrende, at G4S fortsat er engageret i tre israelske fængsler, der alle rummer palæstinensiske fanger. Det er et brud på Geneve-konventionen, at palæstinensere holdes fanget på Israelsk territorium. Desuden er mange af fangerne tilbageholdt uden dom, hvilket også er kritisabelt,« siger Sanne Borges.