De tror og håber og beder til højere magter:
Millioner af englændere har set deres fodboldlandshold nå semifinalen og krydser fingre for dets kamp mod Kroatien i aften.
Holdet med Gareth Southgate som træner og angriberen Harry Kane som populær anfører har samlet nationen i en tid med trængsler på den politiske front.
Fodbold på landsplan har endda afløst klubfodbold briternes foretrukne sportsgren.
Men man kan aldrig være sikker. England vandt senest VM i 1966 - hvilket for en ægte brite vil sige for evigheder siden.
Så holdets mange fans har de seneste dage plastret internettet til med diverse forudsigelser og sjove memes - alt sammen i forsøget på mobilisering af de kosmiske kræfter.
Folk på stadion synger gerne frasen »It’s Coming Home« fra bandet The Lightning Seeds' største hit, Three Lions.
Humoristiske typer har så lagt refrænet hen over scener fra berømte film - lidt som en bøn til de højere magter.
Man kan for eksempel bede oprørsbevægelsen fra »The Matrix« om hjælp:
Eller man kan være lidt selvironisk og føle med den søde og lidt kiksede Shrek fra filmen af samme navn:
Og når man kan få frasen flettet ind i manuskriptets egne ord, har man næsten vundet allerede - som her fra slutningen af »Dunkirk«:
Men alt slår fuglenes berømte intuition. En komiker som Bill Bailey spurgte kyllingerne derhjemme til råds før kampen mod Sverige forleden og fik det rigtige svar:
Så da han for få timer siden gentog succesen, kunne alle ånde lettet op. For ænderne valgte éntydigt England som vinder i aften:
Om de vingede væsner skulle bruge mere end ét forsøg, vides ikke med sikkerhed.
