Danskernes pensionsrod vil vokse eksplosivt i de kommende år. For der vil komme langt flere af de såkaldte klatpensioner - altså dyre, hvilende pensioner, som ingen indbetaler til, og som risikerer at blive udhulet af høje omkostninger, ringe afkast og inflation.
Sådan lyder advarslen fra den erfarne pensionsekspert Jørgen Svendsen, der er partner i pensionsrådgivningsfirmaet Sejer & Svendsen, som anslår, at der står op mod 500 mia. kr. på de hensygnende pensionskonti:
»Mine opgørelser viser, at gør man ikke noget, så vil antallet af fripolicer blive fordoblet over de kommende tre til fem år. Så det vil eksplodere.«
Ifølge Jørgen Svendsen skyldes udviklingen, at der er et voldsomt skifte i gang i pensionssektoren væk fra de gamle pensioner med garanteret rente over mod mere moderne livscyklus-pensioner, som er baseret på markedsrente, der følger markedet.
»Mange arbejdsgivere kan godt se, at deres medarbejderes gamle pensionsprodukter har spillet fallit. Derfor får de den nye type pensionsordning. Men det tænker medarbejderne ikke videre over, og så får de aldrig flyttet deres gamle ordninger.«
Problemet næres af, at det for pensionskunderne er vanskeligt at vurdere, om man skal beholde sin gamle pension, der ofte er garanteret et højt afkast, fordi aftalen blev indgået, da penge ynglede bedre. En rundspørge til de største kommercielle pensionsselskaber viser da også, at det er vidt forskelligt, om selskaberne giver pengene med, hvis kunderne dropper garantierne og flytter over i markedsrente.
At det er en stor udfordring for pensionssektoren, bekræftes af forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.
»Det er ikke alle, der har lyst til at flytte deres penge til den nye pension, og det er meget komplekst for os at rådgive om. For nogle kunder vil det være en fordel at beholde pengene på de gamle konti med garantier, mens det ikke er tilfældet for andre. Så det er helt sikkert et pres i den forkerte retning med flere klatpensioner.«
Der er også en række pensioner, der sygner hen, fordi der ikke længere bliver indbetalt til dem, fordi de er ejet af danskere, der stryger ind og ud af arbejdsmarkedet. Dem er ATP-direktør Lars Rohde klar til at overtage og administrere billigt:
»Ser vi på den problemstilling isoleret, så kan vi løse den bedre end sektoren generelt. Vi har de samme folk inde i vores systemer, for SP-bidragene (Særlig Pensionsordning, som ATP administrerer, red.) tager vi os også af, og det betaler dem på overførselsindkomst også. Så er der en vis logik i, at vi gør det.«