Ulla Stampe Jakobsen er sådan en lærer, der kan få selv de mest tal-resistente gymnasieelever til at forstå differentialregning og trigonometri.
Sidste år indstillede flere af eleverne hende til Politikens undervisningspris, og Ulla Stampe Jakobsen vandt 25.000 kroner, fordi hun formår at gøre elever trygge og dygtige til matematik, selv om de hele deres skoletid har været hundeangste for faget.

