ATHEN/BRUXELLES: I timevis ventede grækerne onsdag på, at premierminister Alexis Tsipras skulle tone frem på skærmen. For ville han aflyse søndagens folkeafstemning eller klø på med nye vredesudbrud mod landets kreditorer i form af de andre eurolande og Den Internationale Valutafond (IMF)?

Selvfølgelig aflyser man ikke en folkeafstemning, der lige er udskrevet, ville normal logik tilsige. Men efterhånden er det blevet endog meget svært at forudsige, hvad der foregår i »Cirkus Tsipras«.

På gaden i Athen siger mange grækere, at de ikke rigtig ved, hvad de skal stemme om. Nogle kalder det »politisk afpresning« fra Alexis Tsipras og hans Syriza-alliance, fordi størsteparten af den græske befolkning vil stå i en dårlig situation, uanset om de stemmer ja eller nej.

Tsipras og Syriza blev i januar valgt på et dybtfølt ønske om »noget andet«, fordi de hårde reformkrav og nedskæringer kun havde forværret den økonomiske krise.

Nu siger grækere i Athen til Berlingske, at de begynder at blive bange for konsekvenserne ved at afvise eurolandenes reformkrav, men det er svært at finde nogen hverken hos nej- eller ja-sigere, der mener, at en fortsat hård linje med nedskæringspolitik reelt vil kunne trække Grækenland ud af den økonomiske sump.

Zigzag-kurs fra Tsipras

Det er da også for viderekomne at finde den røde tråd i udmeldingerne fra Tsipras. Først chokerede han såvel sin egen befolkning som alle forhandlerne i Bruxelles ved at udskrive folkeafstemningen natten til lørdag, og tirsdag trak han så en ny kanin op af hatten med en anmodning om et helt nyt hjælpeprogram, der kan klare landets låneforpligtelser på samlet knap 220 milliarder kroner over de kommende to år. Tsipras og Syriza har ellers konsekvent afvist en ny hjælpepakke, der vil forlænge gældsmoradset.

Men Tsipras havde mere i ærmet. For knap havde eurolandenes finansministre tirsdag aften afvist en kortvarig forlængelse af det eksisterende hjælpeprogram og taget ganske køligt imod anmodningen om et helt nyt program, før Tsipras sendte et overraskende brev til forhandlerne i EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og IMF.

I brevet, som Financial Times har offentliggjort, erklærer Tsipras sig ganske overraskende »parat til at acceptere« det seneste forslag til en aftale som udgangspunkt for nye forhandlinger, men med visse centrale ændringer på moms og pensionsområdet. Det er dog kun ganske få elementer, som Tsipras fortsat insisterer på at få forandret. Dermed ser det ud, som om han er tæt på at acceptere de selv samme betingelser, som han beder den græske befolkning om at stemme nej til.

Sådan ser virkeligheden dog ikke ud ifølge Alexis Tsipras. Onsdag klokken halv fem tonede han endelig frem på skærmen med budskabet om, at der selvfølgelig er folkeafstemning på søndag, samt at et nej kun vil give Grækenland et stærkere forhandlingsmandat og bestemt ikke vil medføre et exit fra euroen.

Sammenkædningen af et nej og et euroexit kommer kun fra »løgnere«. Tværtom har udskrivelsen af folkeafstemningen allerede fået forhandlerne i Bruxelles til at fremsætte bedre tilbud, når det kommer til en omlægning af gælden i fremtiden, sagde Alexis Tsipras.

 

Hovedrysten i hovedstæder

Helt sådan ser man dog hverken på sagen i Bruxelles, Berlin eller Bratislava. Den slovakiske finansminister, Peter Kažimír, skrev onsdag eftermiddag på Twitter, at han er bange for, at »græske banker ikke åbner med euro som valuta, hvis folkeafstemningen på søndag ender med et nej«.

Holdningen blandt de øvrige 18 eurolande er, at indrømmelserne fra Tsipras desværre kommer for sent – det eksisterende hjælpeprogram udløb natten til onsdag – og fortsat er utilstrækkelige.

Eurogruppens finansministre holdt nok en telekonference onsdag aften, og konklusionen var klar. Man vil gerne diskutere et nyt program med Grækenland, men det kan først blive efter folkeafstemningen, og Tsipras skal vise en helt anden forhandlingsvilje, hvis det skal lykkes at finde en aftale.

Og det er langtfra sikkert, at man kan blive enige. Det skyldes ikke mindst, at tilliden til Tsipras er helt i bund. Således skældte den magtfulde tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, onsdag Tsipras’ regering ud under en debat i Bundestag.

»Denne regering har intet gjort, siden den kom til magten. Den har kun trukket tiltag tilbage. Den har svigtet tidligere aftaler. Den har forhandlet og forhandlet ... Man kan helt ærligt ikke forvente, at vi skal snakke med dem i en situation som denne. Vi er nødt til at vente og se, hvad der sker i Grækenland,« sagde han med henvisning til udfaldet af folkeafstemningen, ifølge Reuters.

Nej trods dystre konsekvenser

Tilbage i Athen vil mange dog stemme nej, uanset hvad konsekvenserne kan blive.

»Der er mange, der vil stemme nej på søndag, og det gør de, fordi nedskæringerne ikke har virket for os. Vi ønsker noget andet,« siger Yiorgos, der driver en cigarforretning i den dyre ende af Athen sammen med hustruen Katerina. Hun siger, at de hårde tider måske er en god idé »for at vække os«:

»Så vi begynder at bruge vores hænder, vores sand og vores jord til at gøre noget godt for landet. Hvis vi ikke hår råd til nye varer her, så må jeg begynde at dyrke blomster i min have og lave buketter, som jeg kan sælge. Vi er grækere, et folk med en historie, og vi er normalt ikke bange, vi er optimistiske.«