Frosne frugter og grøntsager fra køledisken er sundere, end friske fra grønthandleren.
Det viser to nye uafhængige undersøgelser, som har fundet flere gavnlige næringsstoffer i alt fra frosne broccoli buketter til frosne gulerødder og frosne blåbær, skriver den britiske avis The Daily Mail.

Forskerne fandt også et højere niveau af vitaminer i de frosne grøntsager.

Produkterne i supermarkedets grøntafdelinger er fyldt med farve, og mange butikker bruger desuden en spray for at give de friske grøntsager et "udseende af lige plukket", konkluderer forskerne.

Mister næringsstoffer 

Det er to hold fra henholdsvis Leatherhead Food Research og et andet fra University of Chester, som har udført 40 tests. Holdet har målt niveauet af næringsstoffer i produkter, som har været i køleskab i tre dage og sammenlignet dem med frosne.

Fejlagtig opfattelse

Frugt og grøntsager i køledisken er derimod  blevet kølet ned hurtigt efter, de er blevet plukket. Dermed bevarer de et højere niveau af vitaminer og antioxidanter, før de spises.

"Vi må se bort fra den fejlagtige opfattelse, at frisk frugt og grøntsager altid er bedst," siger Dr. Rachel Burch, Leatherhead Food Research til The Daily Mail.

Resultaterne viste også, at frossen broccoli bevarede mere C-vitamin og fire gange mere beta-caroten, end frisk broccoli.

Professor Graham Bonwick, University of Chester, siger til The Daily Mail:

"Koncentrationen af antixidanter faldt flere niveauer i kølerum i modsætning til de frosne. Mest markant var det for bær."