Sven Hazels romaner om hans krigstjeneste for nazisterne under Anden Verdenskrig har haft stor succes. Efter sigende er de solgt i 50 millioner eksemplarer verden over.
Torsdag genudsendte forlaget Turbine romanen »De fordømtes legion«, der handler om kampene ved Østfronten. I en pressemeddelelse skriver Turbine, at Sven Hazel »kæmpede ved fronten, og oplevelserne derfra har han skrevet store romaner om. Med brutal realisme skildrer han krigens grusomheder, nazisternes forbrydelser og soldaternes kyniske og grovkornede humor. Han beskriver ikke de magthavere, der erklærer krige, men fodfolket, som udkæmper de krige, som de ikke selv tror på (...) Hans forfatterskab sammenlignes ikke uden grund med Hemingway og Homer.«
Til det siger Claus Bundgård Christensen, der er historiker ved Roskilde Universitet og medforfatter til den storroste bog »Waffen-SS. Europas nazistiske soldater«, der udkom sidste år: »Der er i dag konsensus om, at Sven Hazel ikke var ved fronten. Der er ikke skyggen af bevis for, at han nogensinde var soldat i tyske militære enheder, og han har aldrig fremlagt noget bevis for krigstjeneste. Han var fascineret af uniformer og af alle mulige nazistiske genstande, men hans romaner var fri fantasi.«
Konfronteret med dén vurdering siger Turbines administrerende direktør, Ulrik T. Skafte:
»Ja, det er rigtigt, at det var fri fantasi og skønlitterære værker.«
Men I skriver i pressemeddelelsen, at han kæmpede ved fronten, og at romanen er »brutal realisme«?
»Nu har jeg ikke selv lavet pressemeddelelsen, så den må jeg lige finde frem.«
Var ubetydelig vagtmand
Ifølge Claus Bundgård Christensen var Sven Hazel under besættelsen en ubetydelig vagtmand i Danmark. I den egenskab kendte han tyske soldater, der havde været på Østfronten, og han har sikkert erhvervet sig et kendskab til deres jargon. Til forlagets påstand om, at Hazel beskriver »fodfolket, som udkæmper de krige, som de ikke selv tror på,« siger Claus Bundgård Christensen:
»Påstanden er ganske forkert. Al forskning peger på, at nazisternes førte en ideologisk krig, der bestod i brutale massakrer på krigsfanger og udslettelse af jøder. Soldaterne, både i SS og i Værnemagten, deltog i denne ideologiske udryddelseskrig og var stærkt motiverede. Når forlaget således benægter dette forhold, opfatter jeg det som en apologetisk tilgang til nazisternes krig og Holocaust.«
Ulrik Skafte, er I apologeter for nazisterne?
»Romanen er jo præget af en god potion humor og ironi i forhold til den tyske hær.«
Hvad er det for en humor? Mennesker blev systematisk udryddet. Hazel fortæller jo ikke i romanen om udryddelseskrigen, så det er en roman med et stærkt forløjet virkelighedsbillede, hvor humoren vel er begrænset?
»Jo, men han tager jo fat i soldaternes hverdag, så det er et begrænset udsnit af det at være i krig, han beskriver. Men det er jo det samme, englænderne gør med litteratur, der bygger på krigen.«
Men englænderne massehenrettede jo ikke krigsfanger og jøder?
»Nej, men englænderne udslettede jo stort set den tyske by Dresden, hvor 50.000 blev dræbt.«
Så du sammenligner de to ting?
»Jeg sammenligner ikke, for det er to vidt forskelige ting, hvor tyskerne arbejdede systematisk med folkeudryddelse, det erkender jeg.«
Det er der jo ikke et ord om i Hazels bøger?
»Nej, men det er jo hans valg, ligesom der er mange engelske romaner, der ikke forholder sig til de 50.000, der døde under angrebet på Dresden.«
»Dækker over nazisme«
Claus Bundgård Christensen siger: »Jeg kan ikke forstå, at Turbine vil lægge navn til en sådan udgivelse. Jeg har ikke noget imod udgivelse af Hazels romaner eller andre romaner, men udgivelsen stiller forlaget i et utroligt dårligt lys. Der er ingen faghistorisk indledning, der sætter Sven Hazel i en korrekt sammenhæng, og med pressemeddelelsen, hvor Hazel storroses, hans løgn om krigstjeneste gøres til sandhed, og hans romaner beskrives som brutal realisme, selv om de aldrig nævner nazisternes krigsforbrydelser, så gør forlaget sig skyldig i at dække over nazismen og dens forbrydelser. Jeg mener, at bogen skal trækkes tilbage.«
Ulrik Skafte: »Det er jo at genoplive den gamle debat. Tiderne har jo ændret sig.«
Hvordan det?
»På den måde, at man ser historien i et andet lys end tidligere, hvor mange endnu levede fra besættelsestiden, og hvor fronterne var skarpt trukket op.«
Hvad er det nye?
»Jeg vil ikke stille mig til dommer over bogen og om, hvorvidt den er historisk korrekt.«
Så du vil ikke trække bogen tilbage?
»Nej, det vil vi ikke. Jeg ser den som et skønlitterært værk – Svend Hazel er jo den mest solgte danske forfatter efter H.C. Andersen.«