Han træder et skridt tilbage i sandet, går ned i knæ og peger telefonen mod den store sten. Den ligger ved foden af en stor skrænt lige uden for skoven, så selv om tusmørket har lagt sig, er der lys nok til, at telefonen kan registrere stenen. Et klik for størrelse og et for position. Tredje klik er på »send«.

»Så, nu er det sendt til Aarhus,« siger Michael Leth Jess, direktør for Natur & Plan i Danmarks Naturfredningsforening.

Han har lige demonstreret, hvordan helt almindelige danskere på 30 sekunder kan blive en vigtig del af det første forskningsprojekt i Danmark, der skal involvere mere end 30.000 frivillige fritidsforskere. Projektet hedder Biodiversitet Nu og går ud på, at frivillige danskere skal indsamle viden om den danske natur. Det går ind under kategorien citizen science, på dansk borgerforskning, som er en mere og mere udbredt måde at lave forskning på.

»Der er nogle videnskabelige spørgsmål, som simpelthen er fantastisk interessante, men kræver så meget data og så meget tid, at det er fuldstændig urealistisk, at vi selv kan samle dataen ind,« forklarer Jonas Geldmann, som er postdoc på Statens Naturhistoriske Museum og en af forskerne bag Biodiversitet Nu.

Ved at involvere almindelige danskere, kan forskerne meget hurtigt indsamle rigtig mange observationer i naturen, og samtidig håber de på at udbrede en interesse og viden om naturen.

Helt konkret udvikler Danmarks Naturfredningsforening sammen med forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet en app til smartphones, som danskerne kan downloade. Appen indeholder cirka 30 helt almindelige dyr, planter og levesteder for dyr, eksempelvis egern, citronsommerfugl og gamle træer.

Når man går en tur og ser et egern, går man ind på appen, klikker på »egern« og trykker send. Appen sender så information om typen af observation og GPS-koordinater til en database på Aarhus Universitet.

I løbet af et par år vil forskerne kunne analysere, hvordan naturen udvikler sig over hele Danmark. Hvis for eksempel citronsommerfuglen er helt forsvundet fra et bestemt område, kan forskerne sige noget helt generelt om naturens udvikling netop dér.

Bruger mindst 35.000 personer appen én gang hver på et år, kan forskerne vurdere naturens udvikling helt ned på kommunalt plan.

»Der, hvor Biodiversitet Nu prøver noget nyt, er i forhold til antallet af borgere, der bliver inddraget. Når man håber på, at op mod 40.000 mennesker vil hjælpe med at samle data, så er det en helt anden nemhed, der skal være i den opgave, man beder dem om, end hvis man havde med biologer eller trænede naturnørder at gøre. På det punkt er Biodiversitet Nu helt sikkert nyskabende. Vi har hverken i Danmark eller i udlandet fundet lignende projekter med så bred appel,« siger Jonas Geldmann.

Demokrati og viden

Borgerforskning dækker over alle projekter, hvor almindelige mennesker hjælper mere eller mindre aktivt. Det er lige fra fugle-entusiaster, der observerer og reporterer om sjældne fuglearter, amatørastronomer, der ud fra teleskopfoto klassificerer galakser, til patienter, der videregiver oplysninger om deres sygdom til en database.

»Der er to måder at opfatte det på: Den ene er, at man bruger lægmænd som ressource og lader dem analysere eller samle data ind. Den anden handler om demokrati, hvor almindelige mennesker får indflydelse på videnskaben, fordi de engagerer sig. I praksis smelter de tit sammen, for når man engagerer folk, begynder de også at have meninger,« forklarer Maja Horst, professor og institutleder ved institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Hun mener, at involveringen af borgere er vigtig for demokratiet i et videnssamfund, fordi vi skal vide, hvordan viden bliver skabt, og hvad der skal til, for at kunne sige, at vi ved noget, før vi kan tage stilling til, hvordan samfundets ressourcer skal bruges. Og på den måde kan et projekt som Biodiversitet Nu have positive effekter langt ud over projektets umiddelbare formål. Maja Horst mener dog, at forskerne bag skal være meget opmærksomme på, hvordan de involverer folk, hvis borgerforskning skal blive en succes på lang sigt.

»Lige nu tror jeg, at det vokser, men det er også komplekst og svært at gøre rigtigt. Hvis der er for mange eksempler på, at folk bliver involveret i noget, men deres viden bliver ikke brugt, at de ikke får ordentlige forklaringer, og at de ikke bliver respekteret som medproducenter af viden, så kan det jo godt få et tilbageslag igen,« siger hun.

I skoven ved Roskilde har Michael Leth Jess fundet og registreret flere store sten og væltede træer, som er levesteder for insekter. Selv om den taktfaste gang gennem de mudrede skovstier tilhører en entusiast, er projektet for alle lige fra hundeluftere til golfspillere.

»Der skal være sådan lidt »Angry Birds« over det, for at du får folk i tale,« siger han.

Derfor er holdet bag projektet ved at erstatte den nuværende mobilhjemmeside med en simpel app. Så til april, når planter og dyr for alvor kommer frem, kan alle danskere springe ud som fritidsforskere.