Jomfruen stræber 4.158 meter op mod himlen – hvidklædt året rundt i sin uskyld. Tryg ved, at munken ved hendes side skærmer hende fra det grumme uhyre yderst i bjergkæden.

Sådan beskriver Mürren-folket de tre bjerge Jungfrau, Mönch og Eiger: Jomfruen, Munken og det grumme stejle Bjergmonster.

Bjergene udgør bagtæppet for Mürren by, og så betagende er synet, at Hotel Alpenruh for enden af hovedgaden uden videre vrøvl kan tage 300-400 kr. ekstra for de værelser, der vender ud mod bjergkæden på den anden side af kløften.

Og de penge er rigtig godt givet ud. Ikke mindst en sen fuldmånenat, hvor bjergene bades i sølv og stor stilhed.

Tinderne er så gevaldige, at de syner ganske tæt på henover morgenkaffen på hotellet. Men Mürren er ikke tæt på ret meget, for den stille by med de gamle, mørkebrune træhuse ligger afsondret på sit helt eget bjergplateau over Interlaken i hjertet af Schweiz. Biler er her ingen af, udover nogle få eldrevne servicevogne, for der er ingen veje herop.

De første indbyggere kom vandrende hertil for ca. 500 år siden, fordi der var booket helt op nede i dalen. Sporty typer… Nu om dage bringer kabineliften både skolebørn, geder, forsyninger og turister op til byen, der hviler på en 750 meter høj og nærmest lodret rå klippe. Det er da en beliggenhed med format, og den usædvanlige transport dertil er en charme i sig selv.

Sø-svømning, cykling og løb

De lokale holder af freden i maj, hvor skifolket så småt pakker sammen. Og glæder sig til september og oktober, hvis sprøde luft er vidunderlig til vandring og klatring.

Skal det være skrappere, så tjek »Inferno Triathlon« i slutningen af august med sø-svømning, cykling og 25 km-løb op til toppen af Schilthorntinden i tre kilometers højde, efterfulgt af sejrsceremoni i Mürren by.

Så burde man da sove godt om natten.

Midt på sommeren, i juli og august, stiger priserne, og man skal være forberedt på heftigt gæstemylder i de smalle gader og i det lille tog, der kravler endnu en bid op ad bjerget til Restaurant Allmendhubel,hvor brogede køer græsser fredeligt udenfor, og gavmilde portioner af det gode bjergkøkken på tallerknerne er populært blandt vandrere.

Der er åbent året rundt, så man gør klogt i at komme, når roen har sænket sig.

Mürren har sine stemninger

»Oplev Mürren med denne tur,« foreslår et skilt i hotelreceptionen.

Skiltet har et kort over byens huse og hoteller samt de tolv forretninger, der udgør shoppingmiljøet, og ruten, som er tegnet op med en heftig rød farve, går ned gennem den ene af byens to gader og tilbage ad den anden.

Det kunne man måske godt have udtænkt selv, men hyggeligt er det, og man kan fortrøstningsfuldt begive sig af sted på vandreturen, der tager et kvarters tid…

Medmindre man stopper for at fotografere. Og det gør man uafladeligt, for Mürren har sine stemninger: Blomsterbugnende altankasser, solvarme facader udskåret i mørkt træ. En rar Skt. Bernhardshund og den lille butik med lokale pølser, bjergost og byens beskedne, men delikate, høst af honning.

Vild udsigtsplatform

Egnens helt store nyhed er en gyser af en udsigtsplatform i hightech-stil, der – efter forudgående heftige diskussioner om æstetikken – bygges direkte ud i ingenting i 2.677 meters højde ved bjergstation Birg, hvor kabineliften fra Mürren by lægger til.

Bidder af platformen bygges i lavlandet, sendes op med helikopter og færdigmonteres så heroppe af en flok meget modige håndværkere og ingeniører.

»Skyline Walk« hedder denne manddomsprøve, hvorfra man ser direkte ned i dybet, for også heroppe er bjerget lodret som skåret med en stor brødkniv.

Platformen indvies 15. august, så den er klar til vandresæsonen, og vil herefter være åben året rundt med det vildeste panorama-vue over en anseelig haps af de samlede schweiziske Alper.

Dertil serveres mad fra Heinz og andre lokale bønder samt øl fra mikrobryggeriet på terrassen foran bjergstationen.

Heroppe ser man direkte ind i øjnene på de blanksorte alpe-alliker med skinnende fjer, der altid holder til i højderne for at nyde godt af den knitrende rene luft, stilheden – og restaurantens hjemmebagte brød.

»I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste«

Når kabineliften helt nede fra dalen lægger fra kaj, starter det musikalske tema fra James Bond-filmene, og næsten alle ansigter flækker i brede smil.

De, der ikke kender årsagen, ser dog ret forundrede ud, indtil de får forklaringen: Området omkring Mürren, og især den vildeste bjergtop, Schilthorn, er dér, hvor man optog meget af »I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste«, som i sin tid (1968-69, red.) satte Mürren på den anden ende.

Og her i små tre kilometers højde kan Bond-fans opleve, hvordan filmen blev til og genkende adskillige scenarier, for skurkens base er bevaret som restaurant og udsigtsterrasse, hvorfra man kan vinke til både Mont Blanc og Schwarzwald på klare dage.

Sidste år åbnede en storartet udstilling heroppe: Se filmklip, der er optaget heromkring, prøv helikoptersimulatoren med scener fra filmen, hør interviews med blandt andre Georg Lazenby, der spillede James Bond dengang, tag plads i den originale bobslæde fra filmen, og – jubiii! – tag selv den røde telefon, hvor Q udstikker sine ordrer til Bond.

Der er meget mere bag-kameraet sjov og viden, og det er en storartet pause på en lang vandredag.