»Den bedste kur mod arbejdsløshed er ikke dagpenge. Den bedste kur er, at man kommer i arbejde.«

Hvis dette var en citatquiz, ville man nok sætte sine penge på en borgerlig politiker. Men det er det ikke – citatet stammer fra weekendens interview her i avisen med Socialdemokraternes nye formand, Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen har altid været kendt for sin troværdighed. Modsat forgængeren Helle Thorning-Schmidt har Frederiksen den store fordel, at hun virker engageret og oprigtig. Og så har hun også været kendt for at tilhøre Socialdemokraternes røde fløj.

Nu er hun så blevet formand og springer straks ud i blå gevandter. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at hun nægter at bruge det velfærdsflertal, som tydeligt findes i Folketinget, til at hjælpe de dagpengemodtagere, hvis skæbner hun under valgkampen talte så inderligt og medfølende om.

Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti er altid klar til at bruge løs af andres penge, og især når det gælder dagpengene, vil det være let at finde fælles fodslag. Så måtte Lars Løkke og hans smalle Venstre-regering ynkeligt se til fra sidelinjen, mens et flertal uden om regeringen med Frederiksen og Thulesen-Dahl i front præsenterede en flot redningsplan for dagpengemodtagerne.

Et sådant samarbejde er et klart ønske fra Socialdemokraternes bagland. I slutningen af juni, umiddelbart efter folketingsvalget, svarede 72 procent af de socialdemokratiske lokalformænd, byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer i en Ritzau-rundspørge, at Frederiksen skulle tilføre flere penge til dagpengesystemet, og hele 79 procent opfordrede hende til at benytte velfærdsflertallet og samarbejde med Dansk Folkeparti for at gøre politik til virkelighed.

Men det vil den nye formand ikke. Uanset hvordan et eventuelt samarbejde med Dansk Folkeparti kunne strikkes sammen, afviser Frederiksen det på forhånd.

Når man ser denne kategoriske afvisning af at føre rød politik, selvom muligheden er der, er det svært ikke at tænke på valget i 2011, hvor Socialdemokraterne som bekendt var blodrøde under valgkampen, hvorefter de kom ud af Det Sorte Tårn med borgerlige reformer under armen. Er det moderne socialdemokratisk politik – at være røde i retorikken, men blå i praktikken?

Som borgerlig er det jo svært at være rigtig sur over, men videre demokratisk er det altså ikke.

Når Mette Frederiksen bliver spurgt, hvorfor hun ikke vil samarbejde med Dansk Folkeparti, svarer hun, at man bør »holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at det er hans valg, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark. For han kunne have truffet et andet valg. Så selvfølgelig skal vi ikke have en situation, hvor DF peger på Løkke, og at Thulesen så tror, at han kan lave politik med alle mulige andre.«

Hvorfor i alverden skal vi ikke have sådan en situation? Er rigtig politik med konsekvenser for rigtige mennesker ikke vigtigere end spillet på Christiansborg og politikernes stolthed? Åbenbart ikke. Weekendens udmeldinger fra Mette Frederiksen viser, at hun aldrig rigtigt har interesseret sig for dagpengemodtagerne. For hende handler det om magt, og den findes som bekendt på midten – ikke i et opsigtsvækkende samarbejde med fløjene.