Det var en tid, hvor Frederiksberg var de modne velhaveres bydel. En kommune, hvor fine hattedamer promenerede ned ad Frederiksberg Allé iklædt hvide handsker og søndagstøj, og hvor pensionisterne udgjorde næsten en fjerdedel af den fine bydels borgere.

Men de seneste 20 år har kommunen langsomt, men sikkert skiftet alder og ham.

Alene siden 2003 er andelen af børn i skolealderen (7-16) på Frederiksberg steget med mere end 18 pct. På landsplan er andelen derimod faldet med to pct., viser de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Og den demografiske udvikling har sat sine spor på vælgernes dagsorden: Mens frederiksbergvælgerne ved sidste valg gik mest op i klima og miljø og kriminalitetsbekæmpelse, er vælgernes dagsorden ved dette valg klar: Skoler og unge ligger alle øverst blandt de emner, som borgerne prioriterer, når de skal beslutte, hvilken kandidat de vil stemme på ved valget i næste uge.

Det viser en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske.

Kamp om børnefamilierne

»Alle kommuner kappes om at få fat på børnefamilierne. For det er dem, der udgør fremtiden og der, de gode skattebetalere er,« siger Hans Thor Andersen, der er forskningsleder på Statens Byggeforskningsinstitut.

Og her er en høj service på skoleområdet en central konkurrenceparameter.

I forhold til andre kommuner er det imidlertid ikke, fordi skolepolitikken er den mest dominerende dagsorden på rådhuset i Frederiksberg, hvor byrødderne bruger mere tid på at diskutere økonomi og skat. Men det skyldes først og fremmest, at kommunen foreløbigt har sit på det tørre, vurderer Hans Thor Andersen:

»Politikerne på Frederiksberg kan kun glæde sig over, at skoler og unge ligger øverst på vælgernes dagsorden. Andre steder må man lave værgekampagner for at få folk til at flytte til. I Frederiksberg strømmer de ressourcestærke familier til af sig selv, også uden man gør den store indsats,« siger han.

Udskiftning af vælgergrundlaget

Og tilsyneladende fortsætter frederiksbergborgernes gavmilde leverancer til de lokale skoler mange år frem. I hvert fald er antallet af potentielle skolestartere i kommunens prognoser for de kommende ti år stejlt opadgående.

Mens omegnskommunerne må lukke skoler og spejde langt efter nye skolebørn, udvider Frederiksberg hvert år kapaciteten. Det nyeste skud på stammen – Frederiksberg Ny Skole – bliver gang på gang fremhævet som et mønstereksempel på fremtidens moderne folkeskole. De kommende år vil stadig flere nye klasser åbne her.

Og skolerne er da også – trods børneboom – nødt til at have et ordentligt tilbud, for man kan ikke vide, om forstæderne igen kommer til at suge familier fra storbyen til sig, påpeger Hans Thor Andersen:

»De nye borgere er jo også vælgere, og de stiller større krav til servicen,« siger han.

Særligt fordi de vælgere, der prioriterer skolen, tilhører de generationer, som er lidt yngre. Kigger man lidt længere i fremtidsprognosen, er udskiftningen af vælgergrundlaget nemlig ikke nødvendigvis en fordel for det siddende flertal, påpeger Rune Stubager, der er lektor i statskundskab og valgforsker på Aarhus Universitet.

»Vi ved, at dem, der har børn i dag, generelt ligger i en mere rødlig generation, end dem der er lidt ældre. Så det er da noget, der potentielt kan udgøre et problem for de Konservative på Frederiksberg,« siger han.