FRANKRIG: Den franske indsats mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) i Syrien bliver nu intensiveret. Det fastslår præsident Francois Hollande ifølge BBC efter et møde med den britiske premierminister, David Cameron, mandag.

Fremover vil Frankrig således bruge landets Charles de Gaulle-hangarskib i landets missioner mod terrorbevægelsen i Syrien. Charles De Gaulle er landets eneste aktive hangarskib og flagskibet for den franske flåde.

Meldingen er en direkte konsekvens af terrorangrebet på den franske hovedstad, Paris, i forrige weekend, hvor 130 personer mistede livet. Islamisk Stat har efterfølgende taget skylden for angrebet.

BNB