Frankrig har anmodet om et hasteindkaldt møde i FN's Sikkerhedsråd på grund af et formodet kemisk angreb i Syrien, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Mødet er indkaldt efter et angreb, hvor der blev dræbt 58 civile, og hvor der angiveligt blev anvendt kemiske våben.

Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, kalder angrebet for »monstrøst«.

»Jeg har indkaldt Sikkerhedsrådet til et hasteindkaldt møde,« siger han.

EU's udenrigsminister, Federica Mogherini, siger, at Syriens regime under præsident Bashar al-Assad har skylden for det monstrøse angreb.

/ritzau/AFP