Bliver man nødt til at forsørge sig ved at modtage kontanthjælp, er det den sidste udvej. Det er forbundet med skam og er tabuiseret og er ikke en situation, man selv ønsker at forblive i. Derfor er det også forkert at tro, at enlige forsørgere, som er på kontanthjælp, kan motiveres til at tage et arbejde blot ved at sikre, at de får flere penge mellem hænderne, end de ville få i dag.

Sådan lyder reaktionen fra 41-årige Maria Bødker fra Aarhus, når hun skal vurdere finanslovens øgede beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Selv er Maria uddannet sygeplejerske. I 2010 blev hun alenemor for sine tre børn, en pige og to drenge på henholdsvis 12, 14 og 16 år, og siden 2011 har hun været på kontanthjælp.

»De færreste mennesker ønsker at komme på kontanthjælp. Det er meget stigmatiserende. Det har været min sidste nødløsning for at overleve i denne verden i forhold til, at jeg ingen skyld har haft i de ting, der er sket for mig som enlig mor efter en skilsmisse,« fortæller Maria Bødker.

Selv har hun arbejdet mange år på fuld tid som sygeplejerske, men hvad hun kalder »meget tragiske omstændigheder«, og at et af hendes børn var udsat for en ulykke, har gjort, at hun kom på sygedagpenge og siden på kontanthjælp.

»Når man havner i den situation, tror jeg, at det skyldes en række andre sociale omstændigheder. Og så er 500 kroner ligegyldige,« siger Maria Bødker.

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil et øget beskæftigelsesfradrag til alle – sammenlagt med det ekstra fradag til eneforsørgere – medføre, at en LO-lønmodtager og alenemor eller -far til et 7-14-årigt barn til næste år sammenlignet med 2013 vil få et ekstra skattefradrag på 5.789 kroner om året. Det svarer til 482 kroner hver måned.Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen mener godt, at de penge kan gøre en forskel. Hans erfaring er nemlig, at der findes to grupper af kontanthjælpsmodtagere blandt de enlige forsørgere.

»Den ene gruppe har bestemt sociale problemer, som skal løses, før de kan komme i arbejde. De kan for eksempel være voldsramte. Men der vil også være nogle, hvor ledigheden er det væsentligste problem. De vil i høj grad blive motiveret til at gå ud og finde et arbejde. Vi oplever jo nogle gange, at når vi udreder en mors situation, har de regnet på det og fundet ud af, at det ikke betale sig for dem. Det er ikke fordi, de ikke vil, men det skal give mening. Og her betyder 500 kroner også noget,« siger Mads Roke Clausen.

Øger forskel ved skilsmisser

Beskæftigelsesfradraget kan dog vise sig at få helt andre konsekvenser.

De ekstra penge, som skattelettelsen består i, følger nemlig den af et barns forældre, der har den såkaldte bopælsret over barnet, og som er den, barnet har folkeregisteradresse hos.

I forvejen er det bopælsforælderen, der får børnechecken og børnebidrag fra den anden forælder, og der er derfor visse økonomiske fordele ved at være bopælsforælder. De fordele vil kun blive endnu større med det nye fradrag, pointerer formand for Foreningen Far Jesper Lohse.

»Man propper jo flere penge ind i den ene forælder, og det gør man samtidig med, at familien har udviklet sig i en helt anden retning, hvor der er flere ligeværdige forældre end nogensinde. Det medfører, at der bliver flere konfliktsager, og der bliver flere børn, der kommer i klemme,« siger han.

Helle Larsen, der er formand for Danske Familieadvokater, genkender problemstillingen, når hun er involveret i skilsmissesager. For selv om det måske virker som småpenge for folk med en høj indkomst, er 500 kroner mere i hånden om måneden faktisk mange penge for andre. Det er måske endda familiens sommerferie, der kan betales dér, fortæller hun.

»Konflikterne er der i forvejen, og dette vil så være yderligere et bidrag til sager, hvor det virkelige slagsmål går på, hvem der skal have den af børnenes bopæl afledte økonomi. Folk siger det jo sjældent åbent. Men der, hvor vi får fornemmelsen af det, er for eksempel, når en person, der ellers har været relativt fraværende i barnets liv, pludselig kæmper med næb og klør for en bopæl,« siger Helle Larsen.

Behov for moderniserede regler

Fædreformanden mener, at man bør modernisere økonomien omkring skilsmissebørn og lade forældrene selv fordele de penge, der følger med barnet. Alternativt kan pengene blive fordelt efter det antal af dage, barnet bor hos henholdsvis den ene og den anden forælder.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen glad for det øgede beskæftigelsesfradrag til eneforsørgere. De enlige kan nemlig blive ramt økonomisk af at træde ind på arbejdsmarkedet, fordi de med en øget indtægt kan miste boligstøtte og fripladser i børnenes daginstitutioner. I forvejen får man som enlig forsørger forhøjet kontanthjælpsydelse.

»Gevinsten ved at få et job er ikke så stor. Så vil du sikre dig, at børn af enlige forsørgere ikke skal vokse op i virkelig dårlige forhold, er det lige netop mest målrettet at ændre beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere,« siger Lars Andersen.