Danskerne har nærmest kastet sig jublende over håndværkerfradraget, der i sin første udgave blev indført af VK-regeringen i sommeren 2011 som en håndsrækning til den hårdt trængte byggebranche. Som en sidegevinst skulle Boligjob-ordningen, som er det mere officielle navn, veksle sort arbejde til rigtig beskæftigelse inden for både håndværk og rengøring i hjemmene.

Fradraget gælder ikke materialer, men kun arbejdsløn efter en nøje defineret liste fra Skat.

Det første år brugte knap 346.000 danskere ordningen og fik et samlet fradrag på godt 3,2 milliarder kroner. Det gav dem en samlet skattebesparelse på lige knap 1,1 milliard kroner.

I 2012 øgede fradraget sin popularitet, ikke mindst da den nye SRSF-regering varslede en lukning af modellen og udløste en hamstring sidst på året.

Skats foreløbige tal fra april tyder på, at næsten en halv million danskere hyrede en håndværker. Det samlede fradrag udgjorde i underkanten af fem milliarder kroner med en skattebesparelse på 1,6 milliarder kroner. Begge tal kan vokse lidt, fordi skatteydere med status som selvstændige har frist til juli med at indberette fradrag og andre tal for 2012.

Kun seks procent af fradragene i 2011 og 2012 er brugt til service som havearbejde og rengøring, mens langt hovedparten vedrørte vedligehold samt andet håndværker- og installatørarbejde.

»Vores fornemmelse er, at 75-80 procent ude i parcelhusene er gået til opgaver, der vedrører energi,« siger Frank Korsholm, politisk chef i Håndværksrådet.

Typiske opgaver har været at udskifte vinduer, få isoleret eller skifte til blandt andet varmepumpe. Mange brugte også fradraget til at få sat de uhyre populære solceller op, men siden har et lovindgreb stoppet dén ordning.

Lokal virkning

Som led i den store vækstpakke vedtog et næsten enigt Folketing i april – kun Enhedslisten var imod – at genindføre håndværkerfradraget i 2013 og 2014. Samtidig blev ordningen udvidet med sommerhuse. Derimod er det fortsat svært at få del i fradraget med bopæl i en lejlighed.

Eksperter tvivler på, at udvidelsen giver nogen større effekt på landsplan. Blandt andet fordi der »kun« er 220.000 sommerhuse mod næsten halvanden million parcelhuse og rækkehuse.

»I sommerhuse kan man godt leve med lidt skavanker sammenlignet med helårsboligen. Vores meget forsigtige skøn er, at sommerhusene kan give en effekt på 200 fuldtidsjob per år mod omkring 5.000 for hele ordningen. Men selv om effekten ikke er stor, kan det godt have betydning lokalt,« siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

Adskillige borgmestre opfordrede Folketinget til at udvide ordningen, deriblandt borgmester Thomas Adelskov (S) fra Odsherred med over 26.000 sommerhuse.