Meget her i tilværelsen afgøres af tilfældige møder. Som ung studerede italieneren Edvige Antonia Albina Màino i Cambridge i England, Hun voksede op i byen Orbassano i nærheden af Torino i Norditalien. Hendes far var murer og en varm støtte af Benito Mussolini og Italiens fascistparti. Han kæmpede i Hitlers styrker ved østfronten under Anden Verdenskrig.
På samme tidspunkt i Cambridge studerede Rajiv Gandhi, der var søn af den indiske politiker Indira Gandhi.
Sonia - som hun senere blev kendt som - var tjener på en restaurant for at tjene til studiet, og her mødte hun i 1965 Rajiv. Det gik, som sådan noget går, og tre år senere blev de gift og flyttede til Indien, hvor hans mor i mellemtiden havde arvet de poltiske tøjler i det store kongresparti efter sin far og blevet premierminister i verdens største demokrati.
På det tidspunkt interesserede Rajiv Gandhi sig ikke for politik, det var hans lillebror Sanjay Gandhi, der var udset til at efterfølge sin mor, men da han blev dræbt i et flystyrt, blev det Rajivs opgave.
Og det blev alvor i 1984, hvor Indira Gandhi blev skudt. Indien er politisk set et brutalt land. Rajiv Gandhi nåede at blive premierminister, men under valgkampen i 1991 blev han offer for en bombe gemt i en blomsterkrans, som han fik om halsen.
Kongres-partiet, der havde været det dominerede parti siden uafhængigheden i 1947, ville gerne fortsat have en Gandhi i spidsen. Men Sonia stod fast, hun ville ikke arve sin mands præsidentpost i partiet, og derved blev det i første omgang. Det endte hun dog med at gøre en del år senere, og det blev en succes, kan man roligt sige. Nu er hun den længst siddende præsident for partiet, og i 2004 vandt hun valget og skulle udnævnes til premierminister. Det var oppositionspartiet BJP absolut ikke tilfreds med. De planlagde en kampagne med et budskab om, at en udlænding ikke skulle være premierminister i deres land.
Sonia Gandhi tænkte et par dage, og så sagde hun, at hendes samvittighed havde rådet hende til ikke at blive premierminister. I stedet udnævnte hun en anden fra partiet til at lede landet. Det blev shiken, Manmohan Singh, og det var et genialt træk. For det var Indira Gandhis shik-livvagter, der i sin tid havde myrdet hende. Og nu kunne der slås en streg over den gamle strid.
I første omgang mistede Sonia Gandhi altså den formelle magt, men hun kunne som præsident for partiet blive ved med at trække i trådene, og efterhånden blev hun sat op på en endnu højere pedistal, end efternavnet i sig selv gav anledning til.
Hun har flere gange været på Forbes liste over de mest indflydelsesrige personer i denne verden, og selv om Kongrespartiet ikke længere er ved magten, er arvefølgen sikret med hendes søn, Rahul Gandhi, der er næstformand for kongrespartiet.