Det har været længe undervejs, og måske når det at få en bedre dansk betegnelse, før det bliver allemandseje. Men »pre-cycling« er en sikker sejtrækker i trends inden for bæredygtighed.

Når man »pre-cycler« i stedet for at »re-cycle«, altså genbruge, sigter man mod helt at undgå at få materialer med hjem, der senere skal sendes videre til genbrug.

At undgå emballage er en stor del af pre-cyclingen, men de emballagefrie dagligvarebutikker har det tungt med at komme i gang i Danmark. De store supermarkeder har prøvet med salg af nødder og morgenmadsprodukter i løs vægt, men det er stort set kun slik, vi vil købe på den måde.

Sidste år åbnede ganske vist Danmarks første emballage-frie supermarked, LØS Market, på Vesterbro i København, men det er nok ikke helt tilfældigt, at det ligger midt i hipsterland.

»At købe fødevarer i løs vægt er dér, hvor økologien var for nogle årtier siden. Det var kun et lille udbud i de største byer, men i dag kan jeg gå ned i min lille, lokale Spar og finde masser af økologiske varer. Det har taget mange år for økologien at komme så bredt ud, så det er alt for tidligt at sige, at emballagefrie varer aldrig slår igennem. Det tager tid at løbe i gang, når der skal ske en holdningsændring,« siger arkitekt og industriel designer Susanne Hørup, der er lektor på produktionsteknologi-uddannelsen ved Erhvervsakademi Dania og medlem af bestyrelsen i netværksorganisationen CradlePeople, der arbejder ud fra vugge-til-vugge-princippet for at »fremme et samfund uden affald«.

Et af de mest brugte eksempler på re-cycling er at tage en mulepose med ud at handle i stedet for at købe plasticposer hver gang til indkøbene. Det kan godt være mere bæredygtigt, men det kan også være en falsk fornemmelse. En mulepose af bomuld kan koste det hvide ud af miljøet i det land, hvor den er produceret. En ordenligt produceret plastpose, der indsamles til genanvendelse, kan sagtens være et bedre valg. Og en papirspose vil stort set altid være et dårligere miljøvalg end plastposen. Så som skeptisk forbruger skal man ud på en grundig research-rejse, hvis man er allergisk over for symbolpolitiske handlinger.

»Det er meget komplekst at undersøge, om det ene valg er bedre end det andet. Og det er helt urimeligt at forvente, at den enkelte forbruger skal sætte sig ind i det. Men i dag er det jo op til os selv som forbrugere, når vi går ind i et supermarked, at have den rigtige viden med, så vi kan træffe nogle ordentlige valg,« siger Susanne Hørup.

Vi skal for eksempel ikke ubetinget gå efter at købe fødevarer uden emballage, for ofte er emballagen slet ikke overflødig, men tjener det formål at holde fødevaren frisk i længere tid. Så det, vi troede var et grønt valg, kan føre til et større fødevarespild, uden at vi har sparet væsentligt på miljøbelastningen.

Adspurgt om eksempler på, hvor svært det kan være for den almindelige forbruger at vælge de rigtige produkter, nævner Susanne Hørup begrebet biologisk nedbrydeligt, der ikke automatisk grøn-stempler en vare, selvom man skulle tro det. Bioplastposer vil f.eks. næsten altid være et dårligere miljøvalg end andre plastposer.

»Mange forbrugere går ud fra, at den hellige grav er vel forvaret, hvis der står »biodegradable« på pakken. Men rigtigt mange af de biologisk nedbrydelige varer i dag er komplekse blandingsprodukter, og det ligger i cradle-to-cradle, at vi ikke er glade for blandingsprodukter. Det er svært at genbruge og genanvende materialer, når de er blandet, så vi går efter så ædle eller rene materialer som muligt« siger Susanne Hørup.

Et hverdagseksempel på materialeblanding, som gør det svært at genanvende produktet, er mælkekartonerne. Hjemme i køkkenet foran genbrugsbeholderne kan man jo godt se, at hældetuden er lavet af plast, og selve kartonen i hovedsagen er lavet af pap. Men selv hvis man gider flå de to ting fra hinanden, er pappet belagt med en glat overflade af guderne-må-vide-hvad, så man ender med at smide hele balladen til restaffald og dermed i forbrændingen. Ikke nødvendigvis det ringeste valg i Danmark, hvor kalorierne i mælkekartonen så bliver lavet om til elektricitet og fjernvarme, men valget er allerede truffet ud fra den måde, kartonen er designet og produceret.

»Det skal være mere enkelt for forbrugeren at træffe et valg. Hvis vi skal re-cycle, skal det tænkes ind i produkterne, når vi designer og producerer dem,« siger Susanne Hørup, der til alt held har mulighed for som underviser at påvirke de kommende designere og producenter, der skal hjælpe forbrugeren med at undgå affald.

I mellemtiden er vi som forbrugere ikke helt uden mulighed for at påvirke den affaldsmængde, vi hver især producerer. Foruden at undgå overflødig emballage og andre engangsprodukter kan man overveje, om det varige forbrugsgode, man er ved at købe, kan repareres, eller om det er produceret på en måde, så man køber et nyt, når det går i stykker.

»Det er nok kun de mest idealistiske forbrugere, der går efter ting, der kan repareres, men vi ser en trend i retning af at bruge lokalt håndværk og i det hele taget købe mere håndværksbaseret i stedet for masseproduceret,« siger Susanne Hørup.