Der er Thailand, Barcelona, Amsterdam og alle de andre destinationer, som man vist godt kan tillade sig at kalde lettere overrendte. Men hvor går turen hen, hvis man ikke orker det, der med et brancheudtryk kaldes masseturisme?

Spørger man momondo, det globale site, hvor man kan søge på flybilletter, er der lige nu stor interesse for Østeuropa, Mellemøsten og de klassiske solferier i Sydeuropa.