Det er en underlig forvandling, der er sket med de uddannelsesteknologer, der har formet vores nuværende folkeskole og opfundet skolereformen. Det fremgår af en fin kronik i Politiken skrevet af Brian Degn Mårtensson: »Konkurrencestaten har erobret folkeskolen«. Arkitekterne bag den nye skolereform er gamle kommunister, og de kan nok ikke lide det ord, så derfor kunne vi sige marxister-leninister. Mårtensson nævner professorerne Jens Rasmussen og Lars Qvortrup.

De fik deres universitetskarriere på den måde, som var den bedste i 1980’erne: Man skulle helst være kommunist. DKP var vejen frem. Kommunisme var opportunisme, men hov så faldt Muren, og hvordan skulle man så gøre karriere? De skiftede derfor Karl Marx ud med den neokonservative tyske systemteoretiker Niklas Luhmann (1927-1998). Nu fremmede det karrieren at være Luhmannianer. Og så blev de det. Og det gav pote. De blev belønnet af staten og A.P. Møller-fonden og blev fri for at undervise. Luhmann er mest kendt for sloganet: Uden problemer, ingen systemer.

Gid dog politikerne ville styre skolen i stedet for systemteorien. Skiftende undervisningsministre er blot systemteoriens bugtalerdukker. Ofrene er børnene.