Lørdag formiddag smed Lars Løkke Rasmussen en bombe i dansk politik.
På Venstres landsmøde i Herning bød statsministeren Liberal Alliance og de Konservative op til dans om ministerstolene.
»Vi bliver nødt til at gribe det politiske arbejde anderledes an. Vi har et ansvar for at lede og samle det borgerlige Danmark. Vi har brug for en stærkere Venstre-ledet regering, der favner en større del af vores parlamentariske grundlag,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
»På den baggrund har jeg startet en proces for at udvide regeringen,« sagde Løkke.
Mandag bliver forhandlingerne skudt i gang på Marienborg - statministerens embedsbolig nord for København.
Men det betyder ikke, at der bliver stille indtil da.
Allerede inden Lars Løkke Rasmussen annoncerede, at han havde drøftet idéerne om en borgerlig trekløverregering med alle regeringens støttepartier - også Dansk Folkeparti - florerede rygterne på de sociale medier. Siden eksploderede kommentarerne fra alle dele af det politiske landskab på Twitter og Facebook.
Fra den tidligere udenrigsminister og skatteminister for SF, Holger K. Nielsen, kom en tør bemærkning henvendt til manden med de stålsatte øjne og det stålsatte krav om topskattelettelser, Anders Samuelsen (LA):
Selvom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i en rum tid efter Løkkes tale forholdt sig tavs om udsigterne til en ny borgerlig trekløverregering, forhindrede det ikke partiets næstformand, Søren Espersen, i at trække tråde til fortiden:
Senere kom også partiets formand også på banen med en udmelding om, at han accepterer en ny regering med V, LA og K.
En af dagens overraskelser kom fra Liberal Alliances formand Anders Samuelsen, der direkte adspurgt, om han fortsat står fast på topskattelettelser på fem procent hele vejen op, sagde:
»Det er en ny situation.«
Og det er nye boller på suppen fra formanden, der ellers har stået stejlt på kravet om topskattelettelser. Det får Socialdemokraternes europaordfører, Peter Hummelgaard, til at komme med en stikpille til Anders Samulsen (LA):
Samme spydige tone fastholder udenrigs-, forsvars- og medieordfører for Radikale Venstre Zenia Stampe og trækker »hvad sagde jeg-kortet« til dagens nyhed:
Der er generelt en kredsen om Liberal Alliance i mange af de tweets, der oversvømmer Twitter. Fra Socialdemokraternes lejr har parties politiske ordfører Nicolai Wammen følgende kommentar:
Fra samme socialdemokratiske boldgade kommer også en særlig tak til DF-vælgeren. Det er partiets velfærdsordfører, Magnus Heunicke, der har tastet den lune hilsen:
I talen på landsmødet påpegede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at en trekløverregering vil »give et mere stabilt forhandlingsklima på Christiansborg«. Og fra Venstres egne rækker benyttede indfødsrets-, menneskerettigheds- og EU-ordfører Jan E. Jørgensen anledningen til at påpege, at det måske ikke kun er firkløvere, der bringer lykke:
Der blev også kvidret fra venstrefløjens kant. Enhedslistens Pelle Dragsted brugte anledningen til at stille årets »million-$ question«:
Det er ikke kun den politiske inderkreds på Christiansborg, der kvidrer denne lørdag. Også fra det finansielle landskab bliver der kommenteret på den nye situation i dansk politik. Som en »hyperaktiv enmandshær« har Lars Seier Christensen kæmpet med næb og kløer for at få topskattelettelser igennem. Men selv den mest standhaftige forretningsmand kan åbenbart fristet til at indgå kompromisser:
Denne lørdag kom folketingsmedlem for Radikale Venstre og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard med et bud på en metafor, der kan beskrive dagens politiske begivenheder:
En metafor, som hans formand i øvrigt også fandt passende til at beskrive situationen i dansk politik. Samtidig rakte formanden for Radikale Venstre også hånden ud til en potentiel trekløverregering. Hvis de altså husker tre ting...:
Det er langt fra alle, der er begejstrede ved udsigten til en mulig trekløverregering. Fra det politiske landskab lyder også en sukken efter et valg i stedet for en trekløverregering. Den kommer fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr: