Gerda Taro tilbragte sidste dag i live i skyttegraven. I Brunette, vest for Madrid. Republikanerne var under heftig beskydning af general Francos tropper denne julidag i 1937. Den 26-årige fotograf tog billeder af de republikanske soldater, der fortvivlet forsøgte at stå imod fascisternes angreb. Granater slog ned, lavtflyvende jagere beskød stillingen.

Taro løb tør for film. Hun måtte hente nye ruller. Det lykkedes hende at springe på trinbrættet af en vogn, der bragte sårede bort fra fronten. Hun mistede sit greb og faldt af. Bagved kom en løbsk tankvogn rullende.

Ingen var ulykkeligere over Gerda Taros død end krigsfotografen over dem alle, Robert Capa, siges det. Gerda Taro ikke alene »opfandt« Robert Capa. Ifølge Jane Rogoyska, forfatter til bogen, »Gerda Taro, Inventing Robert Capa«, forestillede Capa sig sandsynligvis, at han og Gerda en dag skulle giftes.

»Concerned photography« er titlen på en auktion tirsdag den 17. marts hos Bruun Rasmussen. Her er der billeder under hammeren. Og fantastiske historier i luften. En af disse er historien om Taro og Capa, som begge er repræsenteret med billeder fra den spanske borgerkrig. Billederne er fundet i Berlingskes gamle arkiv, hvor de har ligget siden den samtid, de blev taget i. Det fremgår af stedsangivelser, stempler og dateringer på bagsiden. Selv om de dermed er kopier, er de rigeligt originale til at være samlerobjekter. Ikke mindst når der er originalt Capa-stempel bag på. Fotografen bag »Den faldende soldat« ved fronten ved Cordoba og bag reportagebilleder fra Omaha Beach på D-dag er sammen med de kolleger, han senere stiftede billedbureauet Magnum med – eksempelvis franske Henri Cartier-Bresson – stærkt attraktive navne i internationale auktionshuse. Fra Berlingskes gemmer er der til Bruun Rasmussen auktionen fundet både Capa og Bresson billeder frem fra Kina i henholdsvis 40erne og 50erne.

Gerda Taro og Robert Capa besad skæbnetoner, der i udgangspunktet var dystre. Men i deres møde med hverandre anslog tonerne tilsyneladende en poetisk akkord. De to jøder mødtes tre år tidligere i Paris. Gerda Pohorylle var en ung, livfuld kvinde på flugt fra Leipzig, Tyskland og nazismen. Andre Friedmann var en ung, attraktiv fotograf på flugt fra fascismen i hjemlandet Ungarn. Han lærte hende at fotografere. Hun lærte ham at sælge sig selv og sine billeder.

Gerda kom sandsynligvis på navnet Robert Capa. Frit efter en Hollywood-film af Frank Capra med skuespilleren Robert Taylor i en fremtrædende rolle. Hun skabte dermed legenden om en fænomenal »amerikansk fotograf« netop ankommet til borgerkrigen i Spanien. Hvorfor de franske bureauer ikke umiddelbart kendte ham. Det virkede. Når Taro henvendte sig til bureauerne med Capas billeder, var de modsat tidligere meget interesserede. Hun ændrede tillige sit eget efternavn til Taro. De to tilbragte følgelig tre år sammen og det sidste heraf i den spanske borgerkrig. Blot ikke Gerdas sidste dag.

På auktionen tirsdag hos Bruun Rasmussen sælges et billede af Taro, som er specielt interessant. Fotoet spejler et af de få billeder, der er taget af Taro og Capa. Der er pause i krigen. Det er 1936. En soldat og en ung kvinde ler. De er uomgængeligt betaget af hinanden. De stråler i solen og varmer sig i krigens frikvarter. Et næsten lignende billede, der portrætterer Taro og Capa, er taget i Paris i efteråret 1935. Et foto med samme stemning og indtryk.

Taros billede af milits-parret er på auktionen hos Bruun Rasmussen vurderet til mellem 10.000 og 15.000 kroner. Priserne på billeder varierer naturligvis en del. Flere af Capas billeder på auktionen er fra flugten fra Barcelona, hvor byens indbyggere forlader hjemmene for at undgå fascisterne. Typisk af kvinder og børn med oppakning. Her ligger vurderingerne på priser fra 5.000 kroner og opefter. Alt efter motiv, størrelse, autenticitet og stand. På internationale auktioner kan lignende fotos indbringe langt større summer. Eksempelvis billeder, der er håndsigneret af fotograferne selv.

Som bekendt vandt fascisterne Den Spanske Borgerkrig. Robert Capa vandt ry som verdens førende krigsfotograf, men tabte både krig og kærlighed. Robert Capa var flamboyant og tilbedt for det. Han opfandt og personificerede den globetrottende fotograf, der frygtløst afsøger verdens brændpunkter med en cigaret i mundvigen, en kæk bemærkning og livet på spil.

»Hvis dine billeder ikke er gode nok, er du ikke tæt nok på,« lød hans ofte citerede læresætning.

I 2007 dukkede en kuffert med negativer af Capa fra Den Spanske Borgerkrig op i Mexico. Den indeholdt tillige nogle af Taros film. Egentlig var det først her Taro blev genopdaget af den internationale presseverden. Hvorpå hun blev anerkendt som den første kvindelige krigsfotograf dræbt i jobbet.

Det siges, at Robert Capa aldrig tilgav sig selv. For ikke at have været der den dag i skyttegraven i Brunette, på retræten, på ladvognen. Han udtalte flere gange siden, at han skyldte Gerda at have været til stede i det afgørende øjeblik.

Robert Capa opsøgte derefter tilsyneladende enhver krig, han kunne komme i nærheden af. Chiang-Kai-sheks i Kina, Anden Verdenskrig med de første allierede tropper på D-dag frem til han i 1954 på vej op ad en bakke i Vietnam trådte på en landmine. En af den slags, man hører klikke, når man træder ned på den. Og som eksploderer, når man igen løfter foden for at gå frem.

Der er eftersyn på billederne i morgen mandag og tirsdag kl 10-17 på Baltikavej 10, 2150 Nordhavnen.