Hovedpersonen Rebecca er som lille pige eneste overlevende fra en grufuld massakre i et hippie-kollektiv – gerningsmændene findes aldrig – og som voksen hjemsøges hun af skræmmende hallucinationer, der får hende til at opsøge stedet, hvor forbrydelsen fandt sted, og hvor de myrdedes genfærd nu huserer.

Denne overnaturlige kriminalhistorie fortæller filmen på så forvirret en måde, at man en del af tiden bare sidder og undrer sig over, hvad pokker der egentlig foregår, og det bliver ikke bedre af, at de medvirkende spiller umanerligt stift og kunstigt.

Så selv om de makabre splattereffekter ikke er uefne – ansigter rives helt bogstaveligt af folk, hoveder bliver flået i småstykker og den slags – er »Garden of Love« en kikset film i krydsfeltet mellem det kedelige og det komiske.