Udtyndingen af dansk forsvar, som har stået på siden forsvarsforliget i 2012, slutter med dette forlig. Forsvaret bliver ikke mindre end det allerede er.

Sådan lyder løftet fra den nye forsvarsminister, Peter Christensen (V). Han afløste 30. september partifællen Carl Holst, der måtte gå af efter kun tre måneder på posten.

Ligesom de fleste af sine forgængere gennem årtier er Peter Christensen og regeringen bundet af langvarige forlig om forsvaret, som sætter ganske snævre grænser for forsvarets økonomi, geografi og opgaver. Peter Christensen har ikke en ekstra pose penge til forsvaret, og selv om han havde, ville Finansministeriet, som han fra sit hjørnekontor har udsigt til, forhindre ham i at bruge dem.

Men Peter Christensen og regeringen står bag den tidligere regerings løfte til NATO-kollegerne på Wales-topmødet i 2014 om ikke at skære yderligere ned på forsvaret, men tværtimod begynde at øge forsvarsbudgettet over de kommende ti år. Løftet til NATO betyder ikke, at den igangværende nedskæring på forsvaret med 15 procent stopper, for NATO-landene besluttede også, at allerede indgåede forsvarsforlig skal respekteres­.

»Håndfæstningen fra Wales gælder. Men man fik tilføjet, at de politiske forlig skulle respekteres, og NATO ved godt, at så længe det danske forlig gælder, så stiger forsvarsbudgettet ikke. Men når man skal forhandle et nyt forlig, så sker det under en international NATO-ramme, hvor vi har lovet, at det ikke falder yderligere.«

Peter Christensen tilføjer, at regeringen ikke har lagt sig fast på udspillet til det forlig, der skal forhandles om i 2017.

»Mit politiske budskab er, at forsvaret skal kunne bidrage på alle områder, og vi skal kunne bidrage med noget substantielt. Det mener jeg også, vi kan i dag, men vi kan ikke gøre det parallelt,« siger han.

Det betyder, at Danmark ikke på samme tid kan udsende eksempelvis hærenheder og flybidrag i længerevarende missioner samtidig. Årsagen er, at de støttefunktioner, for eksempel logistik og kommunikations­enheder, som er nødvendige for at holde enhederne kørende, skal betjene alle tre værn. Og det kan de ikke overkomme, hvis værnene sender enheder ud på samme tid.

»Min ambition er, at vi kan udsende de samme enheder som i dag, men at vi kan gøre det i længere tid. Og ligesom forsvarets ønskeseddel er lang, kan jeg garantere, at det er forsvarsministerens også. Men forsvarets økonomi er jo en diskussion, som også indgår i den generelle prioritering af de offentlige midler.«

Så vi kan konstatere, at nu bliver forsvaret i hvert fald ikke mindre?

»Ja, det er det, jeg siger.«

Hvordan vil vælgerne og forsvaret egentlig se, at det er en venstrepolitiker og ikke en socialdemokrat, der sidder her?

Kittet der binder forsvaret sammen

»Jeg vil fokusere på, hvad jeg selv vil. Jeg er optaget af, at vi har et forsvar, som hænger sammen. At vi har et effektivt forsvar, som leverer maksimalt inden for de økonomiske rammer. Jeg er også optaget af, at vi har et forsvar, som også har fokus på den historik og de symboler, som betyder noget for og skaber sammenhold, når man er udsendt i skarpe missioner.«

Det, du siger her, vil en socialdemokrat vel også kunne sige?

»Det kan godt være. Men jeg synes ikke, der har været meget fokus på kittet, der binder forsvaret sammen.«

I stedet for de penge, forsvaret skal bruge for at løse opgaverne, vil du skænke et flag, som soldaterne kan samles om?

»Nej, men det forsvarsforlig, der er nu, har været en hård omgang med regulære besparelser på 15 procent. Jeg vil godt rose forsvaret for, hvad man egentlig kan få ud af forsvaret under de givne forudsætninger. Der er ingen tvivl om, at der er skabt et så effektivt forsvar, at putter du flere penge ind, kommer der også mere direkte ud. Det handler ikke kun om, hvor mange penge man bruger, med hvad der kommer ud af dem, og i den sammenhæng har vi ikke noget at være flove over.«

Før sidste valg efterlyste Venstres daværende forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, et »serviceeftersyn« af forsvarsforliget. Hvornår kommer det?

»Jeg har ikke planlagt et serviceeftersyn som én stor øvelse. Eftersynet pågår løbende i forsvarsforligskredsen, hvor man tager sager op, som der naturligt vil være efter en så stor spareøvelse. Det er en fornuftig måde at gøre det på i stedet for at lave et stort, lang­varigt eftersyn.«

Er det den eventuelle værkstedsregning, der følger i halen på et serviceeftersyn, som du er bange for?

»Jeg er ikke bange for noget. Men den økonomiske ramme er defineret i dette forsvarsforlig. Selvfølgelig kan man prioritere udgifterne, men det skal bare være inden for rammen.«

Er det truslerne fra omverdenen, eller er det økonomiske hensyn, der skal afgøre, hvad forsvaret skal kunne?

»Det er i virkelighedens verden altid en kombination. Man starter med at se på det reelle trusselsbillede, og der må man så konstatere, at tingene har forandret sig enormt (Ruslands annektering af Krim og krigen i Ukraine, red.), fra man forhandlede forsvarsforliget i 2012.«

En tysk forsker, Christian Mölling fra Stiftung Wissenschaft und Politik, har sammenlignet de europæiske landes forsvar med Bonsai-træer – små og pæne at se på, men ikke til megen nytte ud over, at de kan fremvises ved særlige lejligheder. Leder du en Bonsai?

»Nej, dansk forsvar bliver ikke en Bonsai. Jeg var i London forleden, og briternes ros til dansk forsvar står i kontrast til overskrifterne om, at forsvaret er ved at falde fra hinanden. Det er simpelthen ikke rigtigt. Det, der er sandt, er, at skal forsvaret kunne mere end i dag, så kræver det nogle ressourcer. Derfor beder jeg om, også på vegne af næsten 20.000 mennesker i forsvaret, at man ikke taler vores styrker ned.«

Forsvaret køber stort ind

Forsvaret har i flere år arbejdet med store indkøb af blandt andet nye pansrede mandskabs­vogne, artilleri og ikke mindst kampfly. Fælles for dem alle er, at de er stærkt forsinkede. Men ifølge Peter Christensen er den endelige beslutning om køb af nye pansrede mandskabsvogne kun få dage ude i fremtiden. Og regeringen spiller ud med sit forslag til flytype og antallet af nye fly om få måneder. Derpå offentliggøres de ikke-fortrolige dele af Forsvarsministeriets undersøgelse af de tre konkurrerende flytyper, mens Folketingets medlemmer får adgang til at læse den komplette undersøgelse. Kamp­flyenes tekniske, økonomiske, industrielle og militære kvaliteter er gennemanalyseret, og kravene til deres formåen er fastlagt i sidste­ forsvarsforlig

Hvad er det, befolkningen skal diskutere? Flyenes farve?

»Befolkningen skal kun diskutere, hvis de har lyst. Folketinget får mulighed for at træffe beslutning på et oplyst grundlag og får den tid, der skal til. Jeg fremlægger beslutningsgrundlaget, når det er klart, og parallelt med det også antallet af fly. Antallet er naturligvis tæt knyttet til den økonomiske side af sagen, hvilket også er grunden til, at jeg ikke haster det igennem, fordi vi internt i regeringen har et behov for en grundig diskussion af økonomien. Jeg tror, det først skal diskuteres efter nytår.«

En af Peter Christensens mindre, men politisk vanskelige sager, gælder en besparelse på 125 mio. kr. på Beredskabsstyrelsen. Besparelsen er en del af den vækstaftale, som den tidligere regering indgik i 2014 med daværende V-­formand Lars Løkke Rasmussen og daværende finansordfører Peter Christensen. En så stor besparelse vil betyde lukning af flere beredskabscentre rundt om i landet. Og forringe beredskabet ved storme og flygtningestrømme samt betyde lukning af statslige arbejdspladser i provinsen. Forleden meddelte Peter Christensen så, at ingen beredskabscentre skal lukke.

Men hvor skal besparelsen så foretages?

»Man kan ikke finde 125 millioner kroner på beredskabet uden at lukke centre. Så når jeg siger, der ikke skal lukkes centre, så betyder det, at der ikke skal findes 125 millioner på beredskabet.«

Skal pengene tages fra andre dele af Forsvarsministeriets budget?

»Ikke nødvendigvis. Det kigger vi på internt i regeringen.«

Hvorfor lavede I den aftale med den tidligere regering?

»Jamen, jeg var selv med til det, da vi var i opposition. Det var et forslag, regeringen lagde frem, men nu sidder vi med ansvaret og konsekvenserne ved at indfri det. Og det ønsker vi ikke.«