Anklagerne er på en farlig mission i sagen mod fem unge mænd, der er tiltalt for brandstiftelse og terror. Terrorparagraffen skal beskytte demokratiet, men ifølge DHPs (en af de anklagede, red.) forsvarer, Michael Juul Eriksen, risikerer anklagerne selv at skade demokratiet, når de bruger paragraffen mod de fem mænd.

På sin egen afdæmpede facon tordnede advokaten mod anklagemyndigheden, da det i går var hans tur til at udlægge sagen i Københavns Byret. Demokratiet handler om retten til at tro og mene, som man vil, sagde han.

»Derfor er det en lille smule bekymrende, og det er en underdrivelse, at man starter den her sag med at spørge: »Hvad stemmer du?«

I retten skal det komme an på handlingerne, fortsatte han direkte henvendt til nævningene:

»Man må aldrig bruge et politisk tilhørsforhold mod en tiltalt. Det ville stride mod alt det, man prøver at beskytte.«

DHP har som tre andre af de tiltalte erkendt et enkelt forsøg på brandstiftelse i judohallen på Politiskolen i Brøndby. De fire nægter til gengæld både forsættet til terror og en række planer om brandattentater mod mål som Christiansborg, Livgardens bygninger ved Kongens Have og Mærsk.

Tiltalen om terrorplaner bygger især på hemmelige aflytninger af samtaler i de unges tilholdssted på et loftrum på Christiania. De fire mænd har dog forklaret samtalerne om angreb på de forskellige mål som grov humor blandt venner med lidt for store forbrug af hash.

Michael Juul Eriksen understregede, at brandstiftelse er en alvorlig forbrydelse, som skal straffes. At kalde de unge mænd terroris­ter er en helt anden sag, mente han.

Brandstiftelse kan straffes som terror, hvis motivet eksempelvis er at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller skade et land. Anslaget mod Politiskolen var måske ikke just »hensigtsmæssigt«, men forsvareren havde svært ved at gennemskue, hvordan det skulle kunne skræmme befolkningen.

»Jeg kan godt se, at judohallen lider skade, men jeg har svært ved at se, at det skulle være noget grundlæggende i et land, der lider skade,« fortsatte han.

Ikke et tankepoliti

Sent på eftermiddagen svarede anklageren, vicestatsadvokat Bo Bjerregaard, igen.

»Selvfølgelig straffer vi ikke folk for deres politiske holdninger,« fastslog han.

»Den eneste grund til, at det efter anklagemyndighedens klare overbevisning har en betydning i denne sag, er, at det kan have en bevismæssig betydning,« sagde han.

Anklageren mente også, at Michael Juul Eriksen havde malet et helt fortegnet billede af virkeligheden, hvor noget, der ligner et tankepoliti, aflytter folk, og tager alt, hvad de siger, bogstaveligt. Men mændene tog faktisk ud og gjorde alvor af deres tale. De fire af dem har sågar indrømmet handlingen i Brøndby, lød det.

»Hvis det her var for sjov, var det en practical joke,« sagde Bo Bjerregaard.

Det forhold, at mændene tidligere har påsat en brand, må skærpe mistanken om, at de ville gøre det igen, understregede han.

På et retsmøde mandag fastslog anklageren desuden, at de unges mål skulle repræsentere den yderste venstrefløjs store fjender: Statsmagten og kapitalen.

Selv har de unge forklaret noget andet. Attentatet mod Politiskolen var ikke et angreb på statsmagten. Det var udtryk for et »anstrengt« forhold til politiet, forklarede AC under et retsmøde i november.