I snart 20 år har videnskabsfolk været nogenlunde enige om, at der eksisterer en komplet mystisk, men ikke desto mindre ubegribeligt enorm kraft derude. En kraft, der udgør næsten to tredjedele af alt, og som er ansvarlig for, at hele universet udvider sig med accelererende fart.

Kraften kaldes for mørk energi, men hvad nu hvis den slet ikke eksisterer?

Et nyt forskningsresultat med dansk deltagelse rokker nu ved fundamentet under den mørke energi. For det viser, at den type målinger, som den oprindelige opdagelse af kæmpe­kraften var baseret på, er behæftet med store usikkerheder.

Den opsigtsvækkende teori om universets accelererende udvidelse – og dermed om den mørke energis eksistens – blev udfærdiget i slutningen af 1990erne på baggrund af målinger af en særlig type supernovaer, eksploderende stjerner. Opdagelsen blev i 2011 belønnet med Nobelprisen til tre amerikanske astrofysikere.

Med deres nye og mere detaljerede målinger af den samme type supernovaer har det dansk-internationale team ikke på samme måde kunnet finde overbevisende tegn på et acce­le­rerende univers.

»Vi håber, at vores analyse af den største samling supernovaer til dato kan vise andre forskere, at under den teori, de til daglig tager for givet, står støtterne mere vakkelvornt end som så,« siger medforfatter til forsknings­artiklen, ph.d.-stude­- rende Jeppe Trøst Nielsen fra Niels Bohr Institutet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er en bombe under den gængse opfattelse af et accelererende univers, svarer Jeppe Trøst Nielsen:

»I nogen grad, ja.«

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Maner til besindighed

Andre forskere maner imidlertid til besindighed, herunder partikelfysiker Troels C. Petersen. Han peger på, at man sideløbende har gode indikationer på accelerationen fra målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrund, altså eftergløden fra Big Bang.

»Hvis man alene kigger på supernovaerne, ville der være grund til bekymring. Men inddrager man målinger af mikrobølgebaggrunden, er der stadig ikke megen tvivl,« siger Troels C. Petersen.

Partikelfysikeren kalder det dog samtidig »svagt bekymrende«, at hans kolleger med deres observationer ikke har fundet stærkere, men tværtimod svagere evidens for den mystiske megakraft.