Den sagnomspundne stenkonstruktion Stonehenge i det sydvestlige England blev opført som et monument, der skulle forene befolkningsgrupperne på de britiske øer efter en langvarig konflikt imellem folkeslag fra de områder, vi i dag kender som det sydlige England og det vestlige Wales.
Sådan lyder konklusionen på det såkaldte Stonehenge Riverside Project (SRP), hvor forskere fra universiteterne i Sheffield, Manchester, Southampton, Bournemouth og University College London igennem de seneste 10 år har udført en omfattende arkæologisk undersøgelse af Stonehenge og det omkringliggende område, samt de sociale og økonomiske omstændigheder for befolkningen på de britiske øer imellem år 3000 og 2500 før vor tidsregning.
Forskerne har blandt andet konstateret, at de store sten i konstruktionen oprindeligt stammer fra både det sydlige England og det vestlige Wales, og de mener, at stenene symboliserer de forskellige befolkningsgrupper på datidens britiske øer.
- At bygge Stonehenge har været en voldsom opgave. Man har haft brug for tusinder af menneskers arbejdskraft for at flytte stenene hele vejen fra det vestlige Wales, forme dem og rejse dem. Opgaven har i sig selv har krævet, at alle arbejdede sammen, hvorfor det at bygge monumentet i sig selv har haft en forenende effekt, siger Professor Mike Parker Pearson fra Sheffield universitet.
Solhvervet viser sig I landskabet
Det er ligeledes sandsynligt, at Stonehenge er blevet opført på et område, som har haft særlig betydning for det daværende folkeslag. Forskerne har nemlig opdaget, at landskabet i området, hvor Stonehenge er bygget, fra naturens hånd former en linje mellem solopgangen ved sommersolhvervet og solnedgangen ved vintersolhvervet.
- Da vi opdagede dette usædvanlige landskab, hvor solens bevægelser afspejler sig i landskabet, gik det op for os, hvorfor det forhistoriske folk har valgt at opføre Stonehenge her. Det er sandsynligvis også derfor, at der er otte andre monumenter i området, som også markerer solhvervet, hvilket i øvrigt er højere end noget andet sted i verden. Den daværende befolkning har måske set området som verdens midte, siger Parker Pearson.
Tidligere teorier har foreslået, at Stonehenge er alt fra et forhistorisk observatorium eller et soltempel til et samlingssted for druider. Forskerne afviser dog alle disse teorier, men konkluderer samtidig at området har været brugt til at fejre de to årlige solhverv, og at den største fest blev holdt, når dagene begyndte at blive længere.
- Ud fra dateringen af grisetænder kan vi se, at der er blevet spist større mængder grisekød om vinteren, siger Parker Pearson.
Han afviser samtidig teorierne om, at Stonehenge skulle være bygget af ægyptiske nomader, andre besøgende folkeslag eller sågar rumvæsner.
- Den arkitektoniske inspiration kan findes i tidligere monumenter og bygninger i Storbritannien, og alt tyder på, at den daværende befolkning har været isoleret fra resten af Europa i mange århundreder. Det er muligt at de britiske øer er blevet forenet, men der var ingen interesse i at blive forenet med dem på den anden side af Den Engelske Kanal, siger Parker Pearson.