Kvinfo har i årevis ignoreret den mest omfattende rapport, der foreligger, om social kontrol af kvinder i etniske minoritetsmiljøer. Det mener blandt andre forskerne bag rapporten. De undrer sig over, at Kvinfo ikke har brugt den videnskabelige viden om vold og udstødelse som etniske minoritetskvinder bliver udsat for.
»Man kunne have brugt undersøgelsen, der var den største af sin art i Norden, til at lære noget nyt om et lukket miljø, men det virkede ikke som om, at Kvinfo var interesseret i det. Jeg var overrasket over, at der ikke var større interesse for vores omfattende undersøgelse. Det havde været relevant for Kvinfo, der beskæftiger sig med køn og ligestilling, at tage undersøgelsen op. Men det gjorde de ikke. Det syntes jeg var ærgerligt,« siger lektor på RUC Yvonne Mørck, der stod bag rapporten »Familien betyder alt – Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier.«
Rapporten blev lavet for Trygfonden og Dannerhuset i 2011 for at få klarhed over, hvilke særlige behov for hjælp etniske minoritetskvinder på krisecentre har. De seneste tal viser, at 48 procent af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Dannerhuset oplyser, at rapporten stadig danner grundlaget for deres arbejde med minoritetskvinder, og at den er pligtlæsning for nyansatte.
Kvinfos opgave er at formidle forskning inden for ligestillingsområdet, og de ignorerede da heller ikke rapporten fuldstændig, men bragte i stedet en anmeldelse af det videnskabelige arbejde, hvor anmelderne stillede spørgsmål ved selve forskningens validitet og forskernes dagsorden. Anmeldelsen var så grov, at kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor på Syddansk Universitet, bruger anmeldelsen af rapporten i sin undervisning, som eksempel på meget ringe forskningsbedømmelse.
»Kvinfos anmeldelse var ikke en anmeldelse, men et partsindlæg. Rapporten var højt kvalificeret akademisk arbejde, hvor materialet var indsamlet over flere år, som blev angrebet på Kvinfos hjemmeside. Jeg bruger rapporten i min undervisning som eksempel på underbygget videnskab, og »anmeldelsen« i gåseøjne som eksempel på et videnskabeligt problematisk partsindlæg,« siger Mehmet Necef.
Konstitueret direktør for Kvinfo Suzanne Moll oplyser i et skriftligt svar, at »rapporten er fra 2011 og reaktionen på den ligger før den nuværende ledelse på Kvinfo kom til. Så det kan de derfor ikke kommentere på. Hun fortæller, at de pågældende anmeldere af rapporten ikke har skrevet for Kvinfo siden.
Kritikken bliver rejst på et tidspunkt, hvor Kvinfo befinder sig i en overlevelseskamp. Kulturminister Mette Bock (LA) har besluttet at flytte Kvinfos bibliotek og bevilling, og integrationsminister Inger Støjberg (V) overvejer at stoppe bevillingen til Kvinfos mentorordning, fordi hun ikke mener, de når kvinder i ghettoområder.
Generelt har Kvinfo i årevis været udsat for massiv kritik for at ignorere og svigte udsatte minoritetskvinders kamp for ligestilling. Medforfatter på rapporten Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professionshøjskolen Metropol, fortæller, at de afdækkede helt særlige vilkår for de etniske kvinder, der opsøger krisecentre.
»Vi har interviewet 40 etniske minoritetskvinder, der har været udsat for vold og social kontrol, og en lang række professionelle på 25 krisecentre, der møder kvinderne i deres arbejde. Hovedkonklusionen er, at etniske minoritetskvinder, i modsætning til danske kvinder, typisk bliver udsat for vold og kontrol af flere familiemedlemmer, og at der er opbakning i familien til volden. Det er kvinden, der er noget galt med og ikke voldsudøveren, og derfor bliver de udstødt af hele familien og etnicitetsmiljøet, når de søger hjælp på krisecentre,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.
Hun mener, at forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, bliver dysset ned i det danske forskningsmiljø, som Kvinfo også er en del af.
»Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet, og undlade at udpege forskelle. Men der er forskel. Der er tydelige fællesstræk ved den vold som kvinder bliver udsat for i etniske minoritetsmiljøer, som etniske danske kvinder ikke bliver udsat for,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.
Mehmet Necef, der selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset.
»Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med,« siger Mehmet Necef.
Yvonne Mørck mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys.
»Det er absurd, at man vil fjerne bevillingerne til Kvinfo, men Kvinfo og mange feminister har været for berøringsangst i forhold til social kontrol i minoritetsmiljøer. Modstandere af denne type forskning mener, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen. Derfor ønsker man ikke at få de undertrykkelsesformer, der er i miljøet, frem i lyset. Kritikerne mener, at det fører til en stigmatisering af etniske minoritetsmænd. Men den berøringsangst opfatter jeg som et svigt af de kvinder og børn - og mænd, der bliver udsat for vold og social kontrol,« siger Yvonne Mørck, der i lighed med Sofie Danneskiold-Samsøe, håber at Kvinfo består.
Selv om Kvinfos Suzanne Moll ikke vil kommentere kritikken af, at Kvinfo udover at så tvivl om forskernes redelighed ignorerede rapporten, oplyser hun, at Kvinfo i de seneste år har arbejdet mod social kontrol i flere projekter rettet mod piger i minoritetsmiljøer.
»Vi står gerne på mål for, hvordan vi i løbet af de seneste par år har forholdt os til social kontrol, både i etniske minoritetsmiljøer og andre steder, da det er klart, at der er problemer,« skriver Suzanne Moll og oplyser, at rapporten kan lånes på Kvinfos bibliotek.
