Universiteterne betaler enorme og stigende beløb til internationale forlag, men forlagene har forbudt, at det afsløres, hvor meget. Beløbet er så stort, at der efterhånden ikke længere er plads til andet på bibliotekernes budgetter, f.eks. går halvdelen af anskaffelsesbudgettet på SDUs bibliotek til blot tre store internationale forlag.
Selvom biblioteket er velforsynet, så udhules mulighederne gradvis, for at anskaffe efterspurgte tidsskrifter og e-bøger til forskere og studerende. Samtidig betaler forskerne også selv for at få trykt deres manuskripter, og tilmed arbejder de gratis for selvsamme forlag. Med en årlig nedskæring på to pct. er institutionerne i klemme. Lyder det vildt, at udenlandske forlag skal have stigende overskud på bekostning af økonomisk trængte universiteter?