Når DBU søndag aften melder ud, at man har afbrudt forhandlingerne om en landsholdsaftale med Spillerforeningen, fordi modparten i sidste øjeblik er kommet med nye økonomiske krav, så skal det ikke nødvendigvis tages for pålydende.
Lige nu skal man nemlig ikke forvente at høre sandheden om forhandlingsforløbet fra nogen af parterne. I stedet bliver der kun fyret teatertorden af fra begge sider, som gensidigt vil beskylde hinanden for at være skyld i de kæntrede forhandlinger, indtil der på et tidspunkt opnås et resultat.
Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
»Når der er et sammenbrud, bruger man jo medierne i det abespil, som kører nu. Det er svært at vide, hvad der egentlig foregår under forhandlingerne, når man ikke selv er til stede. Så lige nu er det bare den sædvanlige teatertorden fra begge sider,« siger arbejdsmarkedsforskeren.
Han advarer DBU om at holde fast i den oprindelige dagsorden med at kræve individuelle aftaler med spillerne fremfor en kollektiv landsholdsaftale.
»Det er udansk ikke at aceptere den danske model. Der har været en aftale førhen, og nu er spørgsmålet, om man ønsker en dansk eller amerikansk udvikling. Der findes vel ikke noget mere kollektivt end et fodboldhold, så jeg tror, at DBU bliver nødt til at acceptere den kollektive løsning. Men Spillerforeningen har selvfølgelig også et ansvar for at komme med nogle realistiske løsningsforslag, sådan at udgifterne ikke løber løbsk, men i stedet bliver reduceret,« fastslår Henning Jørgensen.
Ifølge de sidste oplysninger fra forhandlingerne har DBU da også været indstillede på at opgive det oprindelige krav om individuelle aftaler.