Sabba Mirza, ph.d. i jura, ekstern lektor på Københavns Universitet og Adjunkt på Campus Absalon, skrev i sommers den første danske ph.d.-afhandling om æresrelaterede forbrydelser.
I afhandlingen undersøger hun bl.a. lovgivning mod kvindelig omskæring, tvangsægteskaber og religiøse beklædningsgenstande og vurderer lovgivningens mulige forbedring.
I 2008 droppede Sabba Mirza, der selv bærer tørklæde, at blive dommer i det danske retsvæsen som konsekvens af, at der blev indført et forbud mod religiøse beklædningsgenstande hos danske dommere.
Berlingske har talt med Sabba Mirza om det maskeringsforbud, der ventes vedtaget i løbet af de kommende måneder, og som efter hendes faglige vurdering ikke har nogen positive effekter.
Hvorfor er et burkaforbud en dårlig idé?
»Der er rigtig mange grunde til, at det her forbud er en dårlig idé. I 2010 kriminaliserede Folketinget tvang i forbindelse med ansigtstildækning. Allerede på det tidspunkt kritiserede offentlige myndigheder og organisationer, at lovgiverne kriminaliserede noget, der allerede var forbud mod. Kritikken gik bl.a. på, at man på den måde diskriminerede bestemte befolkningsgrupper, og at der ikke var saglige grunde til lovreguleringen.
Og den kritik går igen nu: Man rammer en gruppe meget specifikt på noget, de har ret til at bære. Ifølge FNs konventioner, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Grundloven har vi religionsfrihed.«
Men der har jo så været en dom hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har åbnet for, at et burkaforbud kan forsvares?
»Jeg vurderer, at den dom er blevet misforstået rigtig meget i den offentlige og politiske debat. Flertallet af dommerne gav den ansigtstildækkede kvinde medhold i flere af de påstande, hun havde. Domstolen understregede også, at det var en dårlig idé at vedtage sådanne forbud. Domstolens argument for alligevel ikke at give klager medhold byggede på et vagt princip om »at leve sammen« i sammenhæng med en forklaring om, at den her problemstilling er så lille, at nationalstaterne selv bør træffe så konkrete beslutninger. Så spørgsmålet er vel, om domstolen tog stilling til det, eller om de bare sparkede bolden tilbage.«
Du siger, at domstolen opfattede det som et tilpas lille problem til, at nationalstaterne selv kunne håndtere det. Opfatter du det også som et lille problem?
»Det kommer an på, hvordan man ser på det. I et lille land som Danmark har den her sag fyldt enormt meget over rigtig mange år. Det er et problem, der på den ene side handler om retten til religionsfrihed, personlig frihed og identitetsudvikling og på den anden side retten til ikke at lade sig provokere og chokere i det offentlige rum af andre menneskers kulturelle eller religiøse identiteter. Samfundsmæssigt er det et lille problem sammenlignet med, at fx 33.000 kvinder årligt bliver udsat for vold af deres partner, og tvang må forudsættes at forekomme i disse sager. Politisk er det blevet et vigtigt emne, fordi det giver politikerne mulighed for at sende signaler om, hvor de står holdningsmæssigt. For flere fremtrædende politikere er det fx et stort problem.
Min vurdering er, at det sammenlignet med andre væsentlige problemer er et lille problem, der er blevet fordrejet til at være stort. For den enkelte kvinde er det selvfølgelig enormt stor indskrænkning.«
Hvor mange drejer det sig om?
»De kvinder, der bærer ansigtsbeklædning, er begyndt at organisere sig i en gruppe, der hedder Kvinder i Dialog, og når man spørger dem, siger de, at der er 23 kvinder i Danmark, der bærer ansigtsdækning. Det er det tal, jeg har fra dem.«
I Frankrig har man haft et burkaforbud i flere år, hvad er erfaringerne der?
»Love som de her er affødt af en moralsk panik, og på politisk plan er der tale om et moralsk korstog. I sådanne sager sker der almindeligvis det, at politikerne bliver lidt ligeglade med følgerne, når de en gang har fået gennemført lovgivningen. Jeg er ikke stødt på akademisk forskning om effekten af det forbud. Du vil kunne finde rapporter fra forskellige organisationer, som fremhæver, at der er sket en forhøjning af voldsepisoder mod kvinder, der iklæder sig ikke bare ansigtstildækning, men også tørklæder, og så er der ligeledes en gruppe, der har isoleret sig. Altså den modsatte effekt af, hvad man havde håbet på. Og så er der en mindre gruppe kvinder, der har fået mange bøder, fordi de har insisteret på at bære det.«
»Taler du med kvinderne i Danmark, der bærer ansigtsbeklædning, så er de meget klare omkring, at de har tænkt sig at fortsætte med at bære det. De finder sig ikke i, at staten indskrænker deres ret til religionsfrihed.«
Der er flere forskellige argumenter, politikerne har brugt til at forsvare forbuddet. Et lyder eksempelvis, at en burka repræsenterer dårlig integration, mens et andet lyder, at vi er et tillidsbaseret samfund, hvor vi foretrækker at møde hinanden i øjenhøjde. Har de ret?
»Jeg vurderer dem som uholdbare argumenter.«
»Der er intet, der taler for, at integrationen bliver bedre af, at man sender et så hårdt signal til en gruppe kvinder, der altså ikke begår noget kriminelt. At beklædningsgenstande i fremtiden måske kan resultere i fængselsstraf: hvordan kan det være god integration? Mange af de her kvinder er danske konvertitter, og flere af dem er under uddannelse eller i arbejde. Med et forbud bliver de frataget muligheden for at bidrage til samfundet.«
Vi har allerede lovgivning, der relaterer sig til niqab og burka, hvor det lige nu er strafbart, hvis kvinden er blevet iført beklædningen med tvang (strl. § 260, stk. 3, red.) – hvordan har den lovgivning fungeret?
»Rigspolitiet har oplyst til mig, at politiet har modtaget én enkelt anmeldelse vedr. strl. § 260, stk. 3, og den blev opgivet, da det var umuligt at bevise, at kvinden var blevet tvunget til at bære ansigtstildækning af hendes mand, idet hun allerede bar den, inden hun blev gift med ham. Det er altså én anmeldelse på otte år. Bestemmelsen har haft en symbolsk funktion. Symbollovgivning kan enten være positiv eller negativ. Det her er negativ symbollovgivning, som stigmatiserer og diskriminerer en bestemt befolkningsgruppe.«
Du har selv opgivet en karriere som dommer, fordi du ville beholde tørklædet på – har du været glad for den beslutning?
»Jeg går stadig med tørklæde, der ikke noget, der har været ændret der. Debatten om dommeres fremtræden i retssalene var interessant for mig som jurastuderende, hvor jeg for alvor fik oplevet jura og politik på tæt hold. Jeg arbejdede efterfølgende 4 år i Københavns Byret som lægdommer i straffesager og fik alligevel oplevet at dømme rigtig mange gange i en retssal. Så jeg er glad for at jeg fulgte min samvittighed.«
»I den her sag synes jeg, det er imponerende at se, hvordan de her kvinder har organiseret sig. De har været længe om at komme på banen, fordi de har tænkt, at de muslimske organisationer, som primært bliver styret af mændene, vil kæmpe deres sag. Der er ingen, der kæmper deres sag. De har opdaget, at de skal kæmpe for sig selv, og jeg er spændt på at se de initiativer, de kommer frem med.«