Forsker: Jorden får to sole i 2012
To sole vil lyse himlen op i 2012. Den opsigtsvækkende nyhed kommer fra australsk fysiker.
To sole vil lyse himlen op i 2012. Den opsigtsvækkende nyhed kommer fra australsk fysiker.
Ikke blot én, men to sole vil skinne på Jorden i 2012. Det oplyser fysiker Brad Carter, der en seniorforsker ved universitetet i Southern Queensland i Australien. Det skriver huffingtonpost.com.
Der er tale om en af de mest lysstærke stjerner på nattehimlen, Betelguese, der er ved at miste masse. Dette skulle indikere, at den er ved at 'kollapse', hvilket vil betyde, at stjernen bliver en 'supernova'. (En supernova er en stjerne, der eksploderer, red.)
Når det sker, så får jorden to sole på himlen. I hvert fald i nogle uger, fortæller Brad Carter. Og muligvis vil vi heller ikke opleve mørk nætter i den periode.
Hvis stjernen bliver en 'supernova', og derved eksploderer, så vil eksplosionen skabe partikler, der vil ramme jorden.
Men ifølge Brad Carter, så skal man tage det helt roligt.
- Der vil falde partikler til jorden, men selvom stjernen vil lyse nattehimlen op, så vil 99 pct. af energien i 'supernovaen' blive udløst i de partikler, der vil falde til jorden, men de vil ikke skade os, fastslår Brad Carter.
Ikke alle er enige i Brad Carters teori om den eksploderende stjerne, der vil lyse himlen op. Astronomen Phil Plait, der har arbejdet på Hubble, skriver på sin blog Bad Astronomy, at han er meget uenig, og at stjernen efter al sandsynlighed ikke vil eksplodere næste år.