Flere unge vil gerne lære at ordne vandrør eller lægge mursten samtidig med, at de lærer om økonomi eller samfundsfag på gymnasieniveau.
Sådan lyder forklaringen fra Camilla Hutters, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, efter at nye tal fra Rektorforeningen viser, at der er en stigning i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne dette år, mens gymnasierne melder om en lille nedgang i antallet af ansøgninger.
Det er første gang i 13 år, at erhvervsuddannelserne oplever en stigning, der er på lidt under ét procentpoint. Men selv om gymnasierne også for første gang oplever en nedgang i antallet af ansøgere, der er faldet fra 74 til 72 procent af alle unge i år, er det stadigvæk en beskeden udvikling, forklarer Camilla Hutters.
»Det er en meget lille tendens. Men der kan være to forklaringer på udviklingen. Den ene er, at nogle UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.) har været lidt tilbageholdende med hvor mange unge, der bliver vurderet som uddannelsesparat til gymnasiet,« siger hun og fortsætter:
»For det andet er der flere unge, der interesserer sig for uddannelser, hvor de kan kombinere det at få viden med også at kunne anvende det - både i forhold til at løse konkrete problemer og i forhold til at kunne samarbejde med virksomheder. Og der, tror jeg, at unge på de nogle af de her uddannelser, som eksempelvis EUX, vil opleve, at de kan give denne kombination.«
EUX er en kombination af en erhvervsuddannelse med gymnasiefag, der kan give adgang til videregående uddannelser. Ifølge Camilla Hutters er det altså en sammensætning af noget praktik med teori, der tiltaler de unge.
I februar indgik regeringen et forlig med alle partier på nær Enhedslisten om en erhvervsskolereform, der skulle styrke kvaliteten af uddannelsen ved blandt andet at indføre adgangskrav. Ønsket med reformen var at vende udviklingen i faldet af ansøgerne til erhvervsuddannelser.
I fredagens Berlingske gætter direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, på, at det øgede antal af ansøgninger kan skyldes den store medieomtale, der var op til forliget. Camilla Hutters er dog ikke helt overbevist om den teori.
»Når jeg har talt med unge, har de ikke henvist til den debat. Det betyder ikke, det ikke kan have nogen effekt, men eleverne fremhæver over for mig, at de er mere optagede af en god uddannelse, der kombinerer viden og anvendelse,« siger hun.