BRUXELLES: Den normale visdom i politik om ikke at blande sig i landes valgkampe og folkeafstemninger, satte EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i den grad til side mandag.

Juncker leverede en slags kærlighedserklæring til Grækenland og det græske folk, da han holdt pressemøde med et soleklart budskab. Nemlig at Grækenland hører hjemme i Europa og euroen, og derfor bør grækerne gå imod deres regering og stemme »ja« ved folkeafstemningen til det seneste hjælpe- og reformforslag fra Bruxelles på søndag.

»Et ja vil være et klart signal om, at Grækenland ønsker at blive i eurozonen og i EU,« sagde Juncker.

Og på spørgsmålet om, hvad et nej vil betyde, var der ingen slinger i valsen:

»Et nej vil betyde, at Grækenland siger nej til Europa.«

Kommissionsformanden lagde ikke skjul på, at den vigtigste sag overhovedet for Europa i øjeblikket er at holde sammen, og det inkluderer Grækenland.

»Et græsk exit fra eurozonen har aldrig været og er fortsat ikke en mulighed,« sagde Juncker og understregede, at han i de seneste fem måneder har været dybt involveret i forhandlingerne med Grækenland for at finde et kompromis, som Europa normalt altid er i stand til.

»Forrådt« af Tsipras

Men da fredag blev til lørdag slog lynet fra Athen ned i lokalet, hvor forhandlerne fra EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og Grækenland ellers var tæt på at være enige om et kompromis. Sådan lyder udlægningen fra Juncker i hvert fald.

Den græske premierminister, Alexis Tsipras valgte - uden at have informeret forhandlerne først - at afvise forslaget på bordet og udskrive folkeafstemning om spørgsmålet.

Det fik Juncker til at tale om uærligt spil og føle sig »lidt forrådt«:

»Det er ikke et spil poker, hvor en vinder, og en anden taber. Enten vinder vi alle, ellers taber vi alle. Derfor er jeg meget skuffet over, hvad vi så lørdag, hvor den europæiske bevidsthed på én nat led et alvorligt knæk.«

EU-Kommissionen valgte søndag helt uhørt at offentliggøre det seneste forslag på bordet under forhandlinger fredag aften - på såvel engelsk som græsk - for at den græske befolkning skal vide, hvilke krav der er tale om.

I meddelelsen hedder det også, at kreditorerne er klar til at diskutere, om den græske gæld er bæredygtig i fremtiden, som har været et hovedkrav fra Tsipras i forhandlingerne. Det gentog Juncker på pressemødet, men Kommissionens egne embedsmænd understregede efterfølgende, at man først ville se på gælden, når man gik i gang med at diskutere et tredje hjælpeprogram til Grækenland til efteråret.

Ikke desto mindre var parterne ifølge Juncker så tæt på hinanden, at man sagtens kunne have nået en aftale på lørdagens møde mellem eurogruppens finansministre, hvis Grækenland havde ønsket det.

Indblanding kan give bagslag

Den klare indblanding i den græske folkeafstemning medfører allerede et væld af kritiske kommentarer på de sociale medier, hvor mange tvivler på visdommen i at blande sig på den måde.

I Tyskland har den socialdemokratiske vicekansler, Sigmar Gabriel, dog også slået fast på et pressemøde mandag, at den græske folkeafstemning er et ja eller nej til at blive i eurozonen, mens Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, understreger, at Europas ledere ikke skal forsøge at påvirke det græske valg, men at man må »gøre konsekvenserne klare.«

Grækerne skal til folkeafstemning søndag den 5. juli, hvor spørgsmålet vil være ja eller nej til det forslag, som lå på bordet torsdag den 25. juni, som kun på enkelte punkter adskiller sig fra det seneste forslag fra fredag den 26. juni. Blandt andet fastholdes en høj moms på restauranter og en udfasning af en »solidarisk« pensionsfond, som den græske regering ikke vil være med til.