Den omfattende skattesag, som har kostet statskassen 6,2 milliarder kroner, er hidtil blevet betegnet som svindel.

Men nu erfarer TV 2, at sagen bliver undersøgt som en lovlig udnyttelse af et hul i lovgivningen.

Efterforskernes tese går ifølge mediet på, at det kan være sket ved hjælp af en speciel konstruktion, hvor flere personer kan eje den samme aktie inden for meget kort tid.

Dermed kan det potentielt være en lovlig metode til at undgå at betale skat.

Metoden har blandt andet været kendt hos tyske myndigheder i lignende sager.

Indtil videre har sagen været betragtet som skattesvindel, hvor der er blevet fusket med refusionen for udbyttet af aktier.

BNB