Et natligt drama i Bruxelles endte i de tidlige morgentimer med et resultat, der ifølge de Europæiske stats- og regeringsledere i Eurogruppen skal sætte en stopper for den økonomiske krise, der er den værste i EU-samarbejdets historie.

Klokken fire i morges rejste de 17 eurolandes stats- og regeringschefer sig endelig fra forhandlingsbordet med det krævede resultat, og lettelsen i Bruxelles var enorm.

- Med dagens beslutninger lægger vi fundamentet for fremtiden, lød det højstemt fra EU-præsident Herman Van Rompuy, da han ifølge nyhedsbureauerne synligt lettet præsenterede aftalen, der skal holde hånden under den hårdt ramte Grækenlands økonomi, og dermed sikre det øvrige Europa imod, at problemerne spreder sig yderligere.

Også EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso red i de tidlige morgentimer på det historiske vingesus.

- Vi går en lys fremtid i møde, sagde Barroso, som lagde vægt på, at eurolandenes ledere har vist sig parate til at tage vidtgående beslutninger for at forsvare den fælles mønt, der anses for at være kernen i EU-samarbejdet.

- I dag har vi vist, at Europa vil gøre, hvad der kræves, sagde Barroso.

Redningspakken står på tre ben, og de hårde forhandlinger skyldes delvist, at ingen af elementerne ville kunne fungere, hvis de andre to ikke kom i hus. Det betød at Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy simpelthen forlod eurogruppens forhandlinger i ministerrådsbygningen i Bruxelles for at forhandle direkte med de europæiske banker.

I en regulær armlægning lykkedes det de to ledere at få bankerne til at slå en streg over halvedelen af Grækenlands enorme gæld, hvilket svarer til en regning på 100 mia. euro, og dermed banede de vejen for den samlede redningsplan.

Den betyder, at den særlige redningsfond kaldet EFSF-fonden vil blive styrket. De 440 milliarder euro, der står i fonden, vil fremover blive brugt som en slags forsikringsordning, der garanterer for en del af nye investeringer i de trængte eurolandes statsobligationer. Aftalen skulle angiveligt betyde, at de 440 milliarder euro får en effekt, der svarer til 1.000 millilarder.

Det tredje ben i aftalen er et skærpet krav til de store europæiske banker om at være bedre polstret. Fremover skal bankerne have en kernekapital på ni pct., hvilket betyder et øget kapitalkrav på 106 milliarder euro.

Nicolas Sarkozy glædede sig efter aftalen over, at det nu er lykkedes at styre Grækenland udenom den frygtede bankerot.

- Resultatet vil føre til enorm lettelse verden over, sagde Sarkozy.

Aftalen betyder også at eurolandene forpligter sig til at reformere deres økonomier og føre en ansvarlig finanspolitik. For eksempel skal Italiens pensionsalder op, Spanien skal reformere arbejdsmarkedet og Grækenland bliver langt hen ad vejen sat under administration af EU.