Slidte plakater med babes i bikinier er blevet klistret op på to søjler. Der dufter af nyrørt beton, og man kan mærke den fugtige lugt i næsen i den tidligere shoppingarkade Toves Galleri på Vesterbro. Arkaden er under forvandling og genåbner snart som et madmarked med både specialbutikker og madboder.

Den gamle arkade har tidligere nærmest været forfulgt af uheld. En stribe forliste projekter hviler som en skygge over den 230 meter lange passage mellem Vesterbrogade og Matthæusgade.